cookie-og-privatlivspolitik
Mange kender det klassiske forsøg, hvor barnet får én skumfidus, det må spise nu - og to skumfiduser, hvis det kan vente og udsætte sine behov. I virkeligheden er øvelsen i mådehold den samme, når det gælder lommepenge: 300 kroner til 14 feriedage er 21,5 kroner om dagen. Men hvis du venter til i morgen, har du pludselig 43 kroner at købe is for. - Prioritering og behovsudsættelser er afgørende evner at lære, siger ekspert. (Arkivfoto)

3

Billeder

Mange kender det klassiske forsøg, hvor barnet får én skumfidus, det må spise nu - og to skumfiduser, hvis det kan vente og udsætte sine behov. I virkeligheden er øvelsen i mådehold den samme, når det gælder lommepenge: 300 kroner til 14 feriedage er 21,5 kroner om dagen. Men hvis du venter til i morgen, har du pludselig 43 kroner at købe is for. - Prioritering og behovsudsættelser er afgørende evner at lære, siger ekspert. (Arkivfoto)
Foto: Kathrin Deckart/Ritzau Scanpix

Livsstil

Lommepenge på ferien: Træn økonomi med børnene

Hvert andet barn får ekstra penge i ferien, og kimen til de gode pengevaner lægges tidligt. Derfor er ferien en god anledning til at øve økonomi med ungerne.




20. juli 2021 kl. 08:00 Af Ritzau

Slushice, candyfloss, forlystelser, badedyr og alt, hvad der ellers får et lille børnehjerte til at banke.

Der er masser at bruge penge på i sommermånederne. Og faktisk får 48 procent af danske børn i alderen 5-11 år ekstra lommepenge i ferien. Det viser en ny rundspørge fra YouGov og Danske Bank.

- Netop derfor er sommerferien det oplagte tidspunkt at øve budget og økonomi med sine børn, råder Anne Juel Jørgensen, der er børne- ungechef i Danske Bank.

Nikoline Agger, der er kampagnekonsulent på Forbrugerrådet Tænk og Trygfondens ungdomskampagne "Tal om økonomi", bakker op.

- Det skal selvfølgelig gøres alderssvarende, og familiens økonomi skal aldrig gøres til børnenes ansvar. Men derudover er vi fortalere for, at man øver og taler økonomi i en tidlig alder, siger hun.

Annonce

Og her er sommerferien en tryg og hyggelig ramme.

I kan eksempelvis sammenligne, hvad badedyr eller is koster i den ene butik fremfor den anden.

- På den måde bliver det en underholdende skattejagt at se, hvor man får mest for pengene, nævner Nikoline Agger.

Et andet godt tip er at gøre snakken konkret.

Hvis barnets ferieløb er 300 kroner, så tal om, hvad man kan få for de penge:

Annonce

Vil du have mange små dimser, eller vil du gemme dem til én oppustelig krokodille og én souvenir?

- Man kan endda gøre det visuelt med mønter og sige: "Det her er, hvad du kan bruge hver dag. Men hvis du gemmer mønterne fra i dag til i morgen, har du pludselig mere at købe for", nævner Nikoline Agger.

Det vil også være en god ide at kridte banen op på forhånd, tilføjer Anne Juel Jørgensen.

Det kan være, at forældrene betaler mad og oplevelser, men at børnene selv skal betale legetøj, souvenirs og badedyr.

- Hvis det derimod er en teenager, er budgettet måske lidt større, men så kan præmissen hedde: Det er så de tøjpenge, du får til turen, siger hun.

Annonce

Det betyder ikke, at ferien skal have karakter af knaphed eller en spareøvelse.

Hvis det er vigtigt for dig at slå ud med armene og købe is til alle hver dag eller at tage teenageren med på en shoppedag, så fletter du bare det ind i spillereglerne.

- Det vigtige er bare, at man er nogenlunde tro mod aftalen, ellers lærer børnene ikke noget, siger Anne Juel Jørgensen.

Budgettet giver også børnene en vigtig læring om mådehold og prioritering.

Og det at kunne behovsudsætte er en "ekstremt vigtig evne", hvis man skal have økonomisk balance senere i livet, siger Nikoline Agger.

Annonce

- Hvis børn aldrig lærer, at deres forbrug indebærer tilvalg og fravalg, så bliver penge noget, man bare bruger løs af - og det kan bide dem i halen senere, siger Nikoline Agger.

Her har sommerferien igen den fordel, at der ikke sker så meget, hvis barnets feriebudget skrider.

Og det er trods alt relativt uskyldige konsekvenser, hvis købet af det grønne badedyr lænser barnets pengekasse på dag to.

- Jo mere man har øvet sig som barn, jo bedre bliver man til penge som voksen. Hvis man derimod først skal lære det, når man flytter hjemmefra, er konsekvenserne ved gæld og overforbrug langt større, siger Anne Juel Jørgensen.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce

ANNONCE