cookie-og-privatlivspolitik
Både til vands, til lands og i luften lurer farer for hundene: Blågrønalger i havet, giftige planter i haven og langs vejene samt stikkende hvepse i sommersolen kan være farlige. (Modelfoto)
Både til vands, til lands og i luften lurer farer for hundene: Blågrønalger i havet, giftige planter i haven og langs vejene samt stikkende hvepse i sommersolen kan være farlige. (Modelfoto)
Foto: Colourbox/Free

Livsstil

Lufteture i sommerlandet kan ende fatalt for Fido

Hold grundigt øje med, hvor hunden løber rundt, og hvad den snuser til og gnaver i, pointerer dyrlæger.




11. juli 2019 kl. 14:00 Af Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Annonce

Når du trasker ture i sommerlandskabet med familiens firbenede venner, kan de snuse sig frem til andet end søde sommerminder.

Ude i landskabet blomstrer nemlig planter, som kan være farlige for hunde - blandt andet bjørnekloen og den vilde pastinak, som gror i vejkanter, nedlagte grusgrave og på enge, hvor mange lufter hund.

De kan forårsage store brandsår og grimme ætsninger, advarer dyrlæge Rikke Christensen-Lee, direktør i Dyreværnet.

- Løber hunden gennem de bevoksninger, kan den få store skader, der hvor den ikke har meget pels - som på undersiden af kroppen og indersiden af ørerne, siger hun og tilføjer:

- Det gør hundens hud hypersensitiv for sol, så de kan få endnu større og grimme forbrændinger.

Hvert år indbringes mange hunde med symptomer på forgiftning som svimmelhed, opkast, kramper eller diarré efter at have spist eller slikket på giftige planter.

Men da man ikke kan vide, om den har fået alt op, hvis den kaster op, eller om der er sket indre skader, råder dyrlæger til at tage kontakt ved enhver mistanke.

Også ude i bølgen blå lurer farer. Når det har været varmt over længere tid, kan der være forekomst af blågrønalger.

Mens de giver irritation og udslæt hos mennesker, er de dødsensfarlige for hunde, som køler sig gennem tungen. De kan risikere at drikke befængt vand, når de svømmer, eller hvis de slikker pelsen bagefter.

- Har du mistanke om, at din hund er blevet forgiftet, så skyl og bad hunden i shampoo hurtigst muligt, mens du kontakter dyrlægen.

Selv en enkelt mundfuld kan være dødbringende. Giftstofferne angriber især lever, nervesystem og fordøjelseskanal.

I værste fald kan det give indre blødninger og lammelser, som kan medføre åndedrætsbesvær og forårsage hundens død.

Dyrlæge og konsulent hos Agria Dyreforsikring Lene Kattrup Jørgensen siger, det er en risiko om sommeren, man bør være opmærksom på.

- Der skal desværre ikke så meget til. Bare det, at den slikker sig efter en svømmetur i forurenet vand, kan være nok.

- Hold også hunden væk fra skum på stranden, hvis du er i tvivl om vandets kvalitet.

Blågrønalger kan trods navnet også kan være røde, gullige eller brunlige.

Desværre findes der ikke en modgift, så behandlingen er kun understøttende, afgiftende og smertelindrende, tilføjer Rikke Christensen-Lee

- Overlever hunden de første to døgn, er prognosen for god. Men der er stadig risiko for varige mén, siger hun.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Konkurrence-banner

KONKURRENCE Deltag i vores Livsstil konkurrence og vind et gavekort på kr. 1.000,- til brugskunt i Garant Nykøbing Falster.

Hvor mange påskeæg er der i Livsstils magasinet?



Konkurrencebetingelser
Konkurrencen afholdes af LF Livsstil og er ikke købsbetinget.

Konkurrencen er åben for alle personer, der har bopæl i Danmark, undtagen ansatte og nærmeste familie til personer der arbejder for Lolland-Falsters Folketidende eller Folketidende Gruppen. Vinderen får direkte besked via e-mail og offentliggøres på LF Livsstils Facebookside og på Folketidende.dk. Sidste frist for deltagelse er den 11.april. Vinderen udtrækkes fredag d. 12. april og vil få direkte besked, samme dag som konkurrencen er slut.

Annonce