cookie-og-privatlivspolitik
Bluetooth er opkaldt efter den danske konge Harald Blåtand. Ligesom han ifølge historiebøgerne forenede flere riger, ville Bluetooth-opfinderne forene forskellige elektroniske enheder. Bluetooths logo er inspireret af runerne for Harald Blåtands initialer. (Arkivfoto)
Bluetooth er opkaldt efter den danske konge Harald Blåtand. Ligesom han ifølge historiebøgerne forenede flere riger, ville Bluetooth-opfinderne forene forskellige elektroniske enheder. Bluetooths logo er inspireret af runerne for Harald Blåtands initialer. (Arkivfoto)
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Livsstil

Luk telefonens skjulte sikkerhedshul

"Vil du opdatere nu? Om en time? I nat? Senere?". Får du det spørgsmål, bør du altid vælge "nu", siger it-sikkerhedseksperter.




02. september 2019 kl. 08:00 Af Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Annonce

Selv om du værner om din smartphone og ikke bare åbner beskeder, e-mails eller filer uden din sunde fornuft, kan kriminelle stadig kigge dig virtuelt over skulderen, hvis ikke du tager dine forholdsregler.

Især peger it-sikkerhedsekspert Peter Kruse, stifter af CSIS Security Group, på bluetooth-funktionen.

- Den har været betragtet som sikker i mange år. Men den er uden sammenligning en af de største åbninger ind i telefonen, siger han og tilføjer:

- Når der er så store svagheder i sådan en populær kommunikationslinje, slikker kriminelle sig om munden.

Bluetooth er en trådløs teknologi, som elektronisk udstyr som computere og smartphones kan kommunikere gennem.

Man eliminerer selvsagt risikoen for at blive kompromitteret, når man slår funktionen fra. Men mange har den slået til, fordi den ofte benyttes i løbet af dagen - for eksempel til højttalere, apps, høretelefoner eller indbygget i bilen til håndfri telefoni.

Men er der en sikkerhedssårbarhed i dit device, kan du blive udsat for såkaldt blue-snarfing. Det vil sige, at hackeren står midt i kommunikationsvejen mellem to enheder.

- Vi anbefaler alle, uanset om man har iPhone, Android eller et tredje styresystem, at man nøje følger alle nye opdateringer. For de lukker eventuelle sikkerhedsbrister, siger Peter Kruse.

Er du i tvivl, så undersøg direkte hos producenten, om der er en opdatering, du ikke har installeret.

Hackere kan udnytte sikkerhedshullet til at aflytte det data, du bruger bluetooth-forbindelsen til, og i værste tilfælde overvåge og stjæle private og intime oplysninger som passwords og billeder.

Kriminelle kan også installere skadelig software, som kan bruges til afpresning, advarer Steen Jørgensen, chefredaktør på netmediet mobil.nu.

- De kan blokere ens telefon eller dele ens nøgenbilleder - eller hvad man ellers har liggende på den, der kan bruges som afpresning - hvis ikke man betaler, siger Steen Jørgensen.

- Normalt skal man godkende eller aktivt klikke på et link eller en fil, for at hackerne kan få kontrol over ens smartphone. Men der har været eksempler på, at der er blevet installeret mal- eller ransomware, uden at brugeren opdager det, advarer han.

En bluetooth-forbindelse rækker typisk mellem 10 og 20 meter.

Men der findes forstærkere, som kan opsnappe kommunikation på over 100 meters afstand, forklarer Peter Kruse og peger på, at man især er eksponeret offentlige steder som i toge, busser og på caféer.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Konkurrence-banner

KONKURRENCE Deltag i vores Livsstil konkurrence og vind et gavekort på kr. 1.000,- til brugskunt i Garant Nykøbing Falster.

Hvor mange påskeæg er der i Livsstils magasinet?



Konkurrencebetingelser
Konkurrencen afholdes af LF Livsstil og er ikke købsbetinget.

Konkurrencen er åben for alle personer, der har bopæl i Danmark, undtagen ansatte og nærmeste familie til personer der arbejder for Lolland-Falsters Folketidende eller Folketidende Gruppen. Vinderen får direkte besked via e-mail og offentliggøres på LF Livsstils Facebookside og på Folketidende.dk. Sidste frist for deltagelse er den 11.april. Vinderen udtrækkes fredag d. 12. april og vil få direkte besked, samme dag som konkurrencen er slut.

Annonce