Det kan føles som den sidste udvej at tage en timeout på barnets mobilbrug, hvis det er gået helt i hårdknude derhjemme.
Barnet har igen ikke overholdt en aftale. Slut. Så er der altså ikke mere telefon for i dag. Når regler eller aftaler brydes, må der også være konsekvenser.
Men kan man godt bare tage mobiltelefonen fra et barn?
Det kan være et større indgreb end som så, hvis man spørger Anne Mette Thorhauge, som er formand for Medierådet for Børn og Unge og lektor på Københavns Universitet.
- Det er ikke en særlig konstruktiv måde at gå til det på, synes jeg. Det svarer til at give husarrest. Børn har jo rent faktisk fritidsrettigheder og er demokratiske medborgere, siger Anne Mette Thorhauge og fortsætter:
- Man skal lige overveje, hvad sigtet er med at fratage dem adgangen til deres venner og hele deres sociale netværk. Man er nødt til at gøre sig nogle overvejelser omkring, om der ikke er en mere konstruktiv måde at gå til det på.
Heller ikke psykolog Camilla Bechsgaard kan få øje på et godt argument for at tage telefonen fra ens barn som konsekvens.
- Det vil være et overgreb. Kun hvis især mindre børn aktivt bryder aftaler om brugen, må den voksne hjælpe fysisk med at rammesætte, for eksempel ved at sige: "Nu ligger den heroppe på reolen, til vi har spist", siger Camilla Carlsen Bechsgaard.
Der kan også være pædagogiske grunde til, at telefonen skal have en pause. Hvis man for eksempel gerne vil begrænse barnets skærmbrug og skrue op for familiedynamikken.
Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard vurderer, at det kommer meget an på barnets alder, hvordan man som forælder bør håndtere det.
- En 4-årig, som nok mere sidder med en iPad, vil have brug for en tydelig markering af, at nu er det slut, men en 12-14-årig vil kunne opleve det som et overgreb, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.
Her handler om at sætte nogle tydelige rammer for, hvorfor telefonen bliver lagt op på kaminhylden. Eksempelvis ved at sige: "Nu lægger du din telefon der, og så skal du ikke bruge den mere, før vi er færdige med at spise/se tv".
- Det giver meget mere mening, i stedet for at sige hvad barnet ikke må, så at sige hvad man må - og hvad det er, vi skal sammen. Der skal spises aftensmad, vaskes op, leges, snakkes eller ses tv, siger Camilla Carlsen Bechsgaard og tilføjer:
- Så er der en grund til, at man siger nej, i stedet for at det er en tom magtudøvelse, som barnet ikke forstår.
Det er efter Camilla Carlsen Bechgaards mening ikke et problem, at man sætter begrænsninger for, hvornår og hvor meget tid der skal bruges med øjnene stift rettet mod en skærm.
Det handler bare om at give barnet et alternativ, så man lægger skærmene til side for eksempelvis at lave noget sammen som familie. Dermed handler det om noget, man gerne må, i stedet for noget, man ikke må.
Fakta: Børnenes skærmforbrug
- De 3-6-årige bruger 1 time og 37 minutter på skærme dagligt.
- De 7-12-årige bruger 3 timer og ti minutter på skærme dagligt.
- 95 procent af de 3-6-årige har adgang til en tablet i hjemmet.
- 31 procent af de 3-6-årige er i kontakt med YouTube dagligt eller næsten dagligt.
Kilde: DR Medieforsknings årlige rapport "Medieudviklingen 2016".
-
Små børn kan have brug for klare rammer for, hvornår det er slut med telefon eller tablet. Men for et større barn kan det føles meget voldsomt, hvis telefonen bliver taget fra én, som konsekvens af noget andet. Foto: Free/Colourbox
