Annonce
Bolig og livsstil

Mange fravælger rygerboliger: Kom lugten til livs

Det er især bløde overglade, der kan indeholde store mængder af gammel røg. Det gælder blandt andet gipsvægge og gulvtæpper ifølge Kræftens Bekæmpelse. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det kræver knofedt, men man skal ikke afvise drømmeboligen, bare fordi den har været et rygerhjem, siger ekspert i bygningsfysik.

Billederne i salgsannoncen ser strålende ud, og planløsningen er helt perfekt.

Men idet I træder over dørtærsklen, er der ingen tvivl: Der er blevet røget i hjemmet i årevis.

For fire ud af ti er det en dealbreaker, viser en ny undersøgelse blandt brugere på Boligsiden.dk. For næsten lige så mange gælder det, at de vil have afslag i prisen.

Det er ikke uden grund, for ifølge Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse, er et rygerhjem sundhedsskadeligt.

- Der sidder nogle tjærestoffer, som er usunde, siger Niels Them Kjær og fortsætter:

- Men man kan gøre meget. Hvis man køber en bolig og skifter gulvtæpper ud, gør rent efter alle kunstens regler, giver en spærregrunder og maler, så er der ikke meget tilbage.

Det største problem er bløde genstande som tæpper, sofaer, hynder, gardiner eller stofagtige tapeter eller hessian. De bør ganske enkelt udskiftes, før man flytter ind.

Det råd tilslutter ekspert i bygningsfysik hos Bolius Tine Sode sig.

Hun vil ikke fraråde at købe en gammel rygerbolig - så længe man er indstillet på, at det kræver noget knofedt.

- Man kan måske have i baghovedet, at der med stor sikkerhed er blevet røget på et tidspunkt i alle huse, der er mere end ti år gamle, siger Tine Sode.

Rygning kan sætte spor i form af lugt, men nikotinen sætter sig også som en klæbrig hinde. Og det er særligt den hinde, der kræver en indsats, fortæller Tine Sode.

Men langt hen ad vejen er arbejdet ikke anderledes, end hvad man ellers gør, inden man flytter ind i en ny bolig, fortæller hun.

- Typisk vil det være nok at vaske alle de store overflader ned en enkelt gang. Det skal man alligevel, inden der skal males. Her skal man måske bare vaske en smule grundigere.

- Rengør med en opløsning af vand og grundrens, og så får man det meste nikotin væk, siger Tine Sode.

Hun råder til også at bruge malerrens på store overflader som vægge og lofter. Det kan også bruges på træværk, der er lakeret eller malet.

Så er der gulvene tilbage. Mange vil alligevel få gulvene slebet eller afhøvlet, og sådan kan man sagtens løse problemet, siger Tine Sode.

Sidder der stadig røglugt tilbage, så må man helt ind i samtlige af husets kroge. Det vil sige alt fra skabenes inderste hjørner og hængsler til stikkontakterne.

Herefter må man forvente, at der skal luftes godt ud i boligen i et stykke tid.

Hvis der stadig er problemer med røglugt, kan det være nødvendigt at få fat i professionelle, siger Tine Sode. De kan lave en ozonbehandling af hjemmet - en behandling, man ofte vil bruge efter en brand.

/ritzau fokus/

  • PLUS Salget af smøger røg i vejret sidste år
    Det er især bløde overglade, der kan indeholde store mængder af gammel røg. Det gælder blandt andet gipsvægge og gulvtæpper ifølge Kræftens Bekæmpelse. (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland