Annonce
Bolig og livsstil

Mange kender ikke ny regel: Din juleshopping på nettet kan koste dyrt

Toldvæsenet kontrollerer blandt andet pakker i Københavns Lufthavn. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Næsten halvdelen af danskerne kender ikke til nye momsregler, der betyder, at der også skal betales moms for de helt billige varer købt på netsider uden for EU.

Du klikker dig ind på en netbutik fra Kina, hvor du finder et par høretelefoner, du har ledt efter, og så er de ovenikøbet ganske billige - kun 60 kroner inklusive fragt. Det er en god handel, tænker du.

Men nu står du med pakken i hånden, og pludselig er du kommet af med 225 kroner.

Lignende eksempler har en del danskere oplevet siden 1. juli, oplyser Toldstyrelsen.

Det skyldes, at reglerne er blevet ændret, så du som forbruger ikke længere er fritaget for at betale moms for varer under 80 kroner, der er købt over nettet fra sider uden for EU.

Dermed skal du nu både betale 25 procent i moms og sandsynligvis et transportørgebyr - eller importgebyr - til fragtfirmaet. Postnord tager for eksempel 160 kroner.

Og fire ud af ti borgere i Danmark er endnu ikke klar over de nye regler, fortæller Annette Høve Nielsen, der er funktionsleder i Toldstyrelsen.

Lars Arent, der er direktør for Forbruger Europa, råder dig til at være ekstra opmærksom, når du handler på hjemmesider uden for EU.

- Helt overordnet skal du være opmærksom på, at når du køber varer et sted uden for EU, så er den pris, du ser, ikke altid den pris, du ender med at betale.

Annette Høve Nielsen råder dig til at holde øje med, om hjemmesiden oplyser, om der kommer en ekstra udgift oveni.

Hos Forbruger Europa får man en del henvendelser fra borgere, der ikke forstår, regningen pludselig er løbet op. Selv en lille ting kan løbe op i 250 kroner med moms og transportafgift.

Du bør altid tjekke for eksempel Trustpilot og google dig frem til, hvem du handler med. Og skab dig så et overblik. Nogle er nemlig slet ikke klar over, de køber varer fra en virksomhed uden for Europa.

- Det kan være svært at gennemskue, om en hjemmeside er EU-baseret eller ej. Nogle ved ikke, at hjemmesiden sender fra uden for EU.

- Det kan være, at hjemmesiden har adresseoplysninger inden for EU, og så alligevel ryger forsendelsen afsted fra et lager i Asien, og du kommer til at betale de her ekstraudgifter, siger Lars Arent.

- Gå til en hjemmeside med sund skepsis. Er priserne så lave, at det ikke rigtig giver mening?

De nye momsregler er skabt for at ensrette nethandlen, fortæller Annette Høve Nielsen. Reglerne har lukket det hul, der tidligere betød, at netbutikker med billige varer uden for EU - for eksempel legetøj - kunne have en fordel, fordi køberen ikke skulle betale moms.

EU har samtidig lavet en ny importordning, så virksomheder uden for EU kan stå for at indberette og betale momsen, så forbrugeren ikke får sig en overraskelse, når pakken ankommer.

Men også her er der mangler, siger Annette Høve Nielsen.

- Der er situationer, hvor forbrugere tror, de har betalt momsen, men så har de det ikke, når varen kommer til Danmark.

- Nogle gange betaler de to gange, fordi netbutikken uden for EU ikke har håndteret de nye regler helt korrekt, siger hun.

Hvis du ikke ønsker at betale udgifterne, kan du hos flere transportører blot lade være med at betale regningen, og så sender de pakken tilbage til afsender. Hos nogle transportører udleveres pakken dog, inden at du modtager regningen.

/ritzau fokus/

  • Toldstyrelsen
    Toldvæsenet kontrollerer blandt andet pakker i Københavns Lufthavn. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland