Annonce
Bolig og livsstil

Mobil i timen kan koste en halv karakter til eksamen

I juli blev der i Frankrig vedtaget et forbud mod at tage mobiltelefonen med hen på skolen. En Megafon-undersøgelse for TV2 og Politiken viste tidligere i år, at otte ud af ti danskere går ind for at få mobiltelefonen ud af de danske skoler. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Når telefon og tablet er tilgængelige i skoletiden, går det ud over elevernes karakterer ved afsluttende eksamen - uanset om de har brugt de digitale enheder.

Den ligger på bordet ved siden af, når vi ser fjernsyn, spiser eller er sammen med vennerne. Den har måske endda sin faste plads inden for rækkevidde på arbejdspladsen.

Vi holder sandsynligvis mobiltelefonen mere i hånden end vores kæreste, og derfor er det måske heller ikke så underligt, når vores børn har den som en fast del af inventaret på skolebordet.

Men det kan koste dyrt til eksamen. Et nyt amerikansk studie fra Rutgers University viser, at det kan koste en halv karakter til eksamen, hvis eleverne har haft adgang til mobiltelefon og tablet i timen til formål, der ikke har noget med undervisningen at gøre.

- Problemet opstår i det øjeblik, hvor elevernes opmærksomhed trækkes væk fra undervisningen, idet den eksempelvis trækkes ind i Facebook, siger Jesper Aagaard, som er adjunkt på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og har skrevet ph.d. om digital distraktion i klasseværelset.

Distraktionen er opslugende og suger eleverne ind i fagligt irrelevante aktiviteter, siger han.

Der blev ikke målt nogen forskel i elevernes forståelse af undervisningen efter den enkelte time. Men ved den afsluttende eksamen klarede de, der havde brugt telefon i timen, sig fem procent dårligere - svarende til en halv karakter.

Forskerne bag studiet mener, at det skyldes, at distraktionen påvirker evnen til at fastholde den nye læring. Deres gæt er, at informationerne ikke på samme måde er lagret.

Et interessant aspekt af undersøgelsen er, at det ikke kun er dem, der har brugt mobiltelefonen, der bliver påvirkede. Det kan også aflæses hos dem, der har været til stede uden selv at bruge telefon eller tablet i timen.

Uanset om man rent faktisk har brugt telefon eller tablet til formål, der falder uden for undervisningen, falder karakteren ved den endelige eksamen - hvis bare det har været tilgængeligt.

Det kan altså muligvis påvirke gruppelæringen i klassen, lyder det i studiet.

Forskerne har dog kun vist, at det forholder sig sådan, de har ikke undersøgt, hvad de mulige forklaringer kan være, og det er derfor kun deres gæt.

Fakta: Om undersøgelsen

- 118 amerikanske studerende på et psykologihold deltog i undersøgelsen. De deltog i undervisningen på et af to identiske hold - den eneste forskel var, om der var adgang til telefon og tablet til formål, der ikke havde noget med undervisningen at gøre.

- De fik samme undervisning af samme underviser, fik de samme quizzer undervejs og samme endelige eksamen.

- Undersøgelsen viste, at der ikke var forskel på forståelsen efter de enkelte timer på dem, der havde haft mobiltelefon og tablet tilgængelig til andre formål, og dem, der ikke havde.

- Forskellen viste sig først til den afsluttende eksamen, hvor de, der havde haft mobiltelefonen og tablet tilgængelig, klarede sig fem procent dårligere - svarende til en halv karakter.

- Eleverne klarede sig dårligere, hvis de havde haft mobiltelefon og tablet tilgængelig i klasselokalet, uanset om de rent faktisk havde gjort brug af dem eller ej.

Kilde: "Dividing attention in the classroom reduces exam performance".

/ritzau fokus/

  • PLUS Politikere: Skoler må selv om mobilpolitik
    I juli blev der i Frankrig vedtaget et forbud mod at tage mobiltelefonen med hen på skolen. En Megafon-undersøgelse for TV2 og Politiken viste tidligere i år, at otte ud af ti danskere går ind for at få mobiltelefonen ud af de danske skoler. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget