Annonce
Bolig og livsstil

Motion kan løfte humøret og holde demens fra døren

Serotonin, noradrenalin og dopamin er nogle af de signalstoffer, som øges ved fysisk aktivitet. Og det kan give en øget følelse af glæde og velvære. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free

Motion kan både have kortvarige og langvarige positive effekter på hjernens sundhed, viser forskning.

En løbetur, en cykeltur eller en rask gåtur.

Det kan føles rart at motionere, og nogle taler endda om et "runners high" - altså den lykkerus, man kan opleve, når man løber en tur.

Og nu viser studier, at motion ligefrem kan gavne den mentale sundhed både på kort og langt sigt.

Et canadisk studie fra McMaster University i Ontario påviser blandt andet en sammenhæng mellem motion og udskillelsen af signalstoffet serotonin, som kan give en lykkefølelse.

Ifølge Jacob Wienecke, som er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, ligger det fint i tråd med, hvad man allerede nu ved fra forskningen.

- Hvis man er fysisk aktiv, så øges serotonin-niveauet, og det kan gå ind og påvirke humøret, så man bliver i bedre humør, siger han.

Omvendt ser man også lavere serotonin-niveauer hos folk, der har en depression, forklarer han.

Det canadiske studie påviser også, at motion øger musklernes omsætning af aminosyren tryptofan. Og det er interessant, fordi tryptofan rent hjernekemisk og teoretisk set også kan påvirke humøret.

Derfor kan motion og dens positive signalstoffer potentielt have en forebyggende effekt mod depression, skriver forskerne i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology.

Man kan dog ikke give motionen æren for det hele, vurderer Jacob Wienecke. For det sociale omkring eksempelvis holdsport vil også spille ind.

- Men vi ved fra forskning, at niveauet af serotonin, noradrenalin og dopamin øges ved fysisk aktivitet. Og det er en cocktail af signalstoffer, som kan give en øget følelse af velvære, forklarer lektoren.

Et andet studie har netop påvist, at motion på langt sigt også kan virke forebyggende på demens og Alzheimers sygdom.

Det skyldes, at motion påvirker blodgennemstrømningen i de dele af hjernen, som er på overarbejde ved begyndende demens. Det skriver forskere fra University of Maryland, som satte personer med demens-forstadier til at motionere.

- Og efter 12 ugers motion præsterede de markant bedre i deres kognitive test, skriver professor J. Carson Smith om studiet.

En gruppe raske personer - som ikke havde forstadier til demens - blev også sat til at motionere. Her ændrede hjernens blodgennemstrømning sig på andre måder, men også denne gruppe scorede højere i kognitive test.

Fælles for alle testpersoner var derfor, at hjernefunktionen blev forbedret efter 12 ugers motion, konkluderer forskerne.

Jacob Wienecke råder også til, at man dyrker motion - ikke bare for kroppens, men også hjernens skyld.

- Især på ældreområdet ved vi, at effekten er endnu større, fordi ældre generelt er mindre fysisk aktive. Så den gåtur eller cykeltur, man kan komme på, den bliver endnu vigtigere, siger lektoren.

Hjernen skrumper nemlig med alderen. Men når man motionerer, så udskiller man ekstra mange af de signalstoffer, som er med til at genopbygge hjernen.

- Motion får ikke hjernen til at vokse igen. Men når man er fysisk aktiv, så vil man påvirke hjernen med den her cocktail af signalstoffer. Og det har en positiv indvirkning på dannelsen af nye hjerneceller, siger Jacob Wienecke.

/ritzau fokus/

  • Løbe, motion, sport
    Serotonin, noradrenalin og dopamin er nogle af de signalstoffer, som øges ved fysisk aktivitet. Og det kan give en øget følelse af glæde og velvære. (Arkivfoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase