Annonce
Bolig og livsstil

Motionsløb: Sæt dig mentalt op til dagen

Hænderne ryster, maven vender sig, og du bruger al krudtet på den første kilometer. Som løber skal man ikke bare have styr på fysikken, men også tanker og sind, hvis motionsløbet skal blive en succes. Foto: Scanpix/Jonas Skovbjerg Fogh/arkivfoto

Metoder fra elitesporten og den kognitive psykologi kan gavne almindelige motionsløberes sportspræstation.

Firmaløb, halvmaraton eller et af sommerens mange familieløb.

Hvad end du skal løbe én- eller tocifrede distancer, er det surt, hvis nerverne på dagen løber af med de mange måneders træning.

To sportspsykologiske konsulenter råder her til, hvordan du sætter dig mentalt op til løbsdagen.

1) Tænk dagen igennem

Trin ét er at tænke dagen igennem på forhånd, siger Carsten Hvid Larsen, der er ph.d. ved Institut for Idræt på SDU og sportspsykologisk konsulent for Team Danmark.

Læg en minutiøs plan for, hvornår du står op, hvornår du skal spise, og hvordan du kommer hen til startområdet.

- Det giver noget tryghed, fordi man ved, hvad det er for nogle faser, man skal igennem, siger Carsten Hvid Larsen.

2) Hav modsvar til negative tanker

Det kan også være en hjælp at forberede sig på, hvilke frustrationer som kan dukke op - og hvad du vil sige til dig selv, når de dukker op, siger Carsten Hvid Larsen.

- Det handler om evnen til at lave et positivt, rationelt modsvar til de negative tanker.

Med de positive modsvar i baghånden kan du også lettere flytte fokus væk fra bekymringerne, forklarer han.

- For hjernen er sådan konstrueret, at når man aktivt fokuserer på én ting med al sin opmærksomhed, så er det også det, der træder frem.

Janne Mortensen, der er sportspsykologisk konsulent og ejer af Mental Motion, anbefaler en lidt anden metode, hvor man ikke går i dialog med de negative tanker.

- Jeg lader tanker være tanker uden at gå i dialog med dem. Og i stedet retter jeg fokus på min løbeteknik eller mit pulsur, siger hun.

3) Planlæg dine reaktioner

Det kan også være en hjælp at tænke over, hvilke fysiske udfordringer der kan dukke op.

- Så du er klar over, hvad det er for nogle forstyrrelser, der kan være, og hvordan reagerer jeg, når de forstyrrelser opstår, siger Janne Mortensen.

På den måde bliver du ikke overrumplet, hvis det sker. Så hvis du gruer for dårlig mave, at snuble eller at komme bagud, så visualiser det allerede på forhånd.

- Og så lægger man en plan for, hvordan man har tænkt sig at tackle det undervejs, siger hun.

4) Bryd ruten op i bidder

Ude på ruten er det også vigtigt at sætte sig mindre delmål. For ellers kan præstationen tårne sig op som et uoverstigeligt bjerg.

Derfor skal du ikke fokusere på hele løbet, men på én kilometer ad gangen eller at nå hen til næste vandpost.

- Så man sætter små, spiselige mål, som er lettere at fordøje. Frem for at man tænker: Der er ti kilometer tilbage, det klarer jeg aldrig, siger Carsten Hvid Larsen.

Tjeklisten: Klar til løbsdagen

- Skriv en detaljeret plan for, hvad du skal nå og hvornår på løbsdagen.

- Forbered dig på, hvad der kan opstå af fysiske udfordringer, og hvordan du vil løse dem.

- Forbered dig også på, hvilke frustrationer og negative tanker du kan få, og hvad dit modsvar vil være.

- Husk på, at du ikke kan styre, hvad der sker til løbet, men hvordan du vælger at reagere på det.

Kilder: Janne Mortensen, Carsten Hvid Larsen.

/ritzau fokus/

  • Jonas Skovbjerg Fogh
    Hænderne ryster, maven vender sig, og du bruger al krudtet på den første kilometer. Som løber skal man ikke bare have styr på fysikken, men også tanker og sind, hvis motionsløbet skal blive en succes. Foto: Scanpix/Jonas Skovbjerg Fogh/arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken