Annonce
Bolig og livsstil

Mytedræber: Hjælper ingefær overhovedet mod forkølelse?

Er du først blevet ramt af en forkølelse, hjælper ingefær dig desværre ikke til at blive hurtigere rask, lyder den ærgerlige melding fra to forskere. Foto: Colourbox/Free

Midt i årets influenzasæson svarer to forskere på, om ingefær egentlig har nogen forebyggende eller lindrende effekt, hvis du bliver syg.

Ingefærshots, ingefærte eller revet ingefær i den asiatiske wokret.

Der er mange måder, du kan få dit daglige ingefærboost, når forkølelse og influenza lurer ved hvert busstoppested eller supermarked.

Men nytter det overhovedet noget at booste kroppen med ingefær i håbet om at holde sygdommen for døren?

Det korte svar er nej, lyder det fra Lars Porskjær Christensen, der er professor og forsker i sundhedsfremmende stoffer i planter og fødevarer ved Aalborg Universitet.

- Det er en myte. Ingefæren er kendt for at virke mod betændelsestilstande, og derfor bliver det ofte taget mod inflammatoriske sygdomme som gigt. Men snakken om, at ingefær hjælper på forkølelse, er jeg ikke stødt på særlig tit, siger han.

Ingefær er ellers kendt for at stimulere immunforsvaret, men det er ikke ensbetydende med, at en bunke ingefær kan redde dig fra en forkølelse, siger Lars Porskjær Christensen.

Han bakkes op af Sara Elisabeth Eriksen, der er adjunkt ved Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.

- Det korte svar er nej. Når man ser på de stoffer, der er i ingefær, er det ikke muligt at påvise, at der er en decideret effekt mod forkølelse eller influenza, da der ikke er nogen videnskabelig evidens for det, siger hun.

Selv om ingefær altså ikke er noget vidundermiddel, så er der alligevel mange gode grunde til at få sin daglige dosis ingefær.

- Jeg vil gerne anbefale, at man tager ingefær som supplement til sin kost. Ingefær er nemlig sundt og indeholder nogle sundhedsgavnlige stoffer. De er bestemt ikke uinteressante i forhold til en sundhedsfremmende effekt, siger Lars Porskjær Christensen.

Det er derfor ikke uden virkning, hvis du tager et ingefærshot om dagen, fortæller han.

Ud over at være et godt supplement til den varierede kost har ingefær også en positiv effekt på inflammatoriske sygdomme som eksempelvis gigt, fortæller Sara Elisabeth Eriksen.

- Nogle forskningsresultater viser en tendens til, at ingefær kan have en lindrende effekt i forhold til gigtsmerter samt i behandlingen af kvalme, siger hun.

På grund af sine egenskaber er ingefær også blevet sat i forbindelse med behandling af kræftsygdomme. Men igen mangler der videnskabelig evidens for, at ingefær kan spille en stor rolle i kræftbehandlingen.

Ønsker du at få det optimale ud af din ingefær, kan du selv gøre noget ved det, fortæller Sara Elisabeth Eriksen.

- Det er en god idé at bruge ingefær i madlavningen, fordi du på den måde nedbryder nogle af ingefærrodens cellevægge, som kroppen normalt har svært ved at fordøje. Det gør det også lettere for kroppen at optage stofferne fra ingefær.

- Så tilbereder du maden, er det lettere at optage stofferne i ingefær, og derfor er ingefærte og ingefær i gryderetter en rigtig god idé, siger hun.

Årets influenzasæson gik for alvor i gang i starten af oktober. Statens Serum Institut anbefaler derfor, at særligt gravide, ældre og kronisk syge lader sig vaccinere, som er ganske gratis.

/ritzau fokus/

  • Forkølet forkølelse syg
    Er du først blevet ramt af en forkølelse, hjælper ingefær dig desværre ikke til at blive hurtigere rask, lyder den ærgerlige melding fra to forskere. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op