Farlig eller ufarlig? Det tager ikke mange sekunder, før vi har dannet os et førstehåndsindtryk af en ny person. Og det hænger ofte ved.
Inden for de første sekunder har du dannet dig et indtryk. Du ved det måske ikke engang selv.
Men så snart en fremmed er trådt gennem døråbningen og ind i et lokale, vil de have efterladt et aftryk i din bevidsthed.
De behøver ikke engang at have åbnet munden endnu.
- De første ti sekunder har en afgørende betydning. Hvordan kommer man ind ad døren, hvordan er håndtrykket, og hvordan fremtræder man generelt, fortæller psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard.
Det er svært at sætte fingeren på, hvad præcis der danner grundlaget for vores førstehåndsindtryk. Det er et stort sammensurium af alt det, vi opfatter - og hvordan vi afkoder det.
- Det første, der sker, når vi møder et nyt menneske, er, at vi træder i kategori for hinanden. Det vil sige, at man bliver vurderet ud fra nogle store, brede dimensioner, forklarer professor Henrik Høgh-Olsen fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet
Noget af det første, vi vurderer, er ifølge professoren, om der er tale om et fænomen, der er farligt eller ufarligt. Er det kendt eller ukendt?
Hvis vi slet ikke kender noget til personen - for eksempel ikke har dannet et indtryk ud fra hvad andre har fortalt - så lander de i første omgang i kategorien "fremmed".
- Det er nogle meget brede kategorier, vi har brug for for at orientere os. Og det er centralt for overlevelsen. At kunne skære ind til benet og sige: Hvad er det her, er det af interesse for mig, er det venligt eller fjendtligt stillet over for mig?, siger han.
Derefter sætter man mentalt personen i en kasse. Det kan være som akademikeren, arbejderen, den unge pige, den langhårede eller den autonome, bruger Henrik Høgh-Olesen som eksempler.
Når en ny person er blevet mentalt placeret i en kategori, er de kategoriseret ud fra, hvad vi nu har af paratviden om den kategori ud fra mediebilledet og samfundet.
- Det kan være noget skidt, og det kan være noget godt.
I takt med at vi kender hinanden i længere tid, sker der et skift fra kategori til karakter.
- Når man så lærer vedkommende at kende, så glemmer man, at vedkommende er en fremmed. Så bliver det denne her konkrete anden med de her karaktertræk, siger Henrik Høgh-Olsen og tilføjer:
- Så er det ikke bare det, at han er langhåret, eller at hun er en ung pige, så træder nogle personlige egenskaber ind. Men det kræver, at vi lærer hinanden at kende.
Dermed har personen taget skridtet fra som udgangspunkt at være fremmed til at blive placeret i kategori for til sidst at ende som karakter.
Og mange undersøgelser viser, at førstehåndsindtrykket fortsat har stor betydning senere hen. Indtrykket sætter sig ligesom fast, fortæller professor Henrik Høgh-Olesen.
/ritzau fokus/