Annonce
Bolig og livsstil

Nedsparing kan booste din pension markant

Pensionsordninger har et gunstigt skattemiljø, og samtidig modregnes man typisk heller ikke på samme måde i folkepensionstillæg, når pengene står dér. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor første og sidste pensionskrone udbetales fra. (Genrefoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Mange kigger på størrelsen af pensionsopsparingen, men nedsparing og udbetaling betyder også meget. Alene her kan der være mange tusind kroner at hente.

Hvis pensionen nærmer sig, drømmer du måske allerede nu om flere timer i kolonihaven, tid med børnebørnene eller at invitere hele familien ud at rejse.

Men uanset hvad du drømmer om, så overvej, hvordan du prioriterer din opsparing, råder Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

- Folk fokuserer meget på, hvordan og hvor meget de skal spare op. Men alene ved at tænke på nedsparing kan man få op mod 400.000 kroner ekstra mellem hænderne, siger han.

Tricket er at prioritere sine værdier:

Du har måske en livrentepension, en ratepension, en ATP-opsparing, penge på en indlånskonto og en bolig.

Nogle har lidt mindre - andre har mere - i form af eksempelvis aktiedepot eller investeringer.

- Men beskatningen af pengene er vidt forskellig. Og samtidig er der forskel på, hvordan pengene modregnes i andre ydelser. Derfor kan man spare rigtig meget ved at tilrettelægge udbetalingen, siger Morten Bruun Pedersen.

Med andre ord: Det er ikke ligegyldigt, hvornår pengene udbetales og hvorfra.

- Hvis du har penge stående i frie midler, kan det som tommelfingerregel betale sig at bruge dem allerførst, siger Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Kig også på din bolig.

Mange vælger at sælge det store hus og flytte i noget mindre.

Men der er andre muligheder, hvis du vil blive boende.

- Det kan være, at huset er steget i værdi, eller at man har afdraget så meget, at man kan optage lån i friværdi. Det er også en måde at få penge - ved at "aktivere" husets værdi, siger Morten Bruun Pedersen.

Omvendt er det ofte en fordel at lade pensionsopsparingen stå, så længe man kan undvære den.

Det er der flere grunde til.

- Pensionsordninger har typisk et gunstigt skattemiljø, fordi man blandt andet betaler en mere lempelig afkastskat end på en almindelig konto, siger Brian Friis Helmer.

Derudover risikerer du at blive modregnet i andre ydelser - eksempelvis folkepensionstillæg - hvis du modtager hele pensionen på dag ét.

- En klassiker er, at man får en stor pulje penge på én gang fra aldersopsparing eller kapitalpension. Men hvis man bliver modregnet, er det måske smartere at bede om at få mindre bidder ad gangen, siger Brian Friis Helmer.

Så overvej, hvordan - og over hvor mange år - pengene skal udbetales.

Og regn på, om pensionspengene kommer i karambolage med folkepensionstillægget.

Herefter kan du lægge en plan.

- Måske er du så godt stillet, at du slet ikke får folkepensionstillæg i forvejen. Eller måske er det vigtigere for dig at have mange penge til at rejse for de første år, selv om du bliver modregnet, siger Brian Friis Helmer.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Ren psykologi: Snyd hjernen til at spare op
    Pensionsordninger har et gunstigt skattemiljø, og samtidig modregnes man typisk heller ikke på samme måde i folkepensionstillæg, når pengene står dér. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvor første og sidste pensionskrone udbetales fra. (Genrefoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem