Annonce
Bolig og livsstil

Ny iPhone på vej: Køb den forrige model med pænt afslag

Den naturlige og forventelige udvikling er, at den forrige model vil falde i pris. Så et godt råd er at købe den model, der var hot sidste år, siger John G. Pedersen, redaktør på meremobil.dk. Foto: Thomas Peter/Reuters

Overvejer du at købe ny mobiltelefon fra Apple, så vent lige nogle dage eller uger, for så er der 1000-1500 kroner at spare.

Onsdag aften dansk tid lancerer Apple tre nye telefoner, hvilket historisk set har betydet, at prisen på sidste års model falder.

Og den dynamik forventes også at udspille sig i denne uge, når der kommer nye Apple-produkter på gaden, siger Mikkel William Nielsen, som er projektleder i Test og Analyse hos Forbrugerrådet Tænk.

- Når den nye model kommer, vil den forrige falde i pris, og der vil være 1000-1500 kroner at spare i forhold til introduktionsprisen fra 2017, siger han.

Den prisdynamik bekræfter John G. Pedersen, der er redaktør på meremobil.dk.

- Sidste gang var det et fald på omkring 1000 kroner på priserne uden abonnement, siger han.

Der gik en iPhone 7 med 32 GB fra 5799 kroner til 4899 kroner.

De nye modeller har en høj introduktionspris, som i tiden efter falder lidt, så et godt tidspunkt at købe en ny iPhone er ifølge Mikkel William Nielsen lidt tid efter lanceringen af de nye modeller.

- Som en prisbevidst forbruger så er det her i løbet af efteråret, at det er godt at gøre et køb, hvis man vil have - eller kan leve med - sidste års model, siger han.

Og sidste års model - som om lidt bliver iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X, er jo ikke et forældet produkt, blot fordi der kommer nogle storebrødre på markedet, påpeger Mikkel William Nielsen.

- Vi ser i øjeblikket ikke nogen eksplosiv udvikling på mobiltelefoner. Det er nogle små skridt, der sker. Lidt bedre højttalere, en knap, der flyttes, eller at kameraet bliver lidt bedre, siger han og fortsætter:

- Det er ikke sådan noget med, at batteriet bliver dobbelt så godt, eller skærmen bliver dobbelt så god. Vi er slet ikke ude i de der voldsomme udviklinger, hvor sidste års model pludselig virker meget forældet.

Den udlægning bakker John G. Pedersen op om. Selv om Apple vil gøre alt for at få os til tro og føle, at man bare ikke kan leve uden den nyeste model, siger han.

- Ret beset så er forskellen fra de modeller, vi har nu, og til dem, der kommer relativ lille - nærmest uanset hvad de lancerer. Og med relativ lille tænker jeg i dagligdagen med telefonen, siger han og fortsætter:

- Når du tager din telefon med hjem, sætter dit sim-kort i og får den op at køre, så vil du ikke opleve en gigantisk revolution. Du vil opleve, at den er ny - med de fordele, der er ved det, siger han.

For mange af de funktioner og ændringer, som man ved kommer, ligger i softwaren - styresystemet IOS - hvilket også udrulles på de tidligere modeller.

- Der er selvfølgelig nogle funktioner, man går glip af, men grundlæggende set så er det "business as usual", siger John G. Pedersen.

Fakta: De nye iPhones

- Onsdag ventes Apple at lancere tre nye mobiltelefoner, som offentligheden endnu ikke kender navnene på.

- Der forventes en eksklusiv model, en videreudvikling af sidste års iPhone X og en billigere model.

- Den ene model ventes at få en skærm på 16 centimeter i diameter, hvilket vil gøre den til den største iPhone indtil nu.

- Opgraderingen af iPhone X ventes at få bedre hastighed og bedre kamera.

- Den billige model skal afløse iPhone 8 og kommer til at ligne iPhone X med en billigere LCD-skærm.

Kilder: Bloomberg, Berlingske Business.

/ritzau fokus/

  • FILE PHOTO: An attendee uses a new iPhone X during a presentation for the media in Beijing
    Den naturlige og forventelige udvikling er, at den forrige model vil falde i pris. Så et godt råd er at købe den model, der var hot sidste år, siger John G. Pedersen, redaktør på meremobil.dk. Foto: Thomas Peter/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen