Annonce
Bolig og livsstil

Nye udbydere lokker med fastfood og slik på afbetaling

Vær opmærksom på, at "rentefri" ikke nødvendigvis er det samme som gratis. Der kan nemlig være andre gebyrer, forklarer Mads Hansen. Foto: Fabian Sommer/Ritzau Scanpix

Afbetalingsløsninger på alt fra tøj til fastfood kan ende som en dyr fornøjelse, der forfølger dig måned efter måned.

Du kender sikkert til afbetalingsløsninger, når der skal købes nyt køleskab, fjernsyn eller mobiltelefon.

Det har nemlig længe været en udbredt metode inden for dyr elektronik og hårde hvidevarer.

Men nu har afbetalingsmulighederne også gjort deres indtog på helt andre markeder. Det gælder eksempelvis fastfood og tøj. Og der skal du altså have øjnene med dig, lyder rådet fra forbrugerøkonom Ida Marie Moesby fra Nordea.

- Det nye er, at virksomheder som Klarna og Viabill er rykket ind på det danske marked med "køb nu - betal senere"-muligheder hos onlineforhandlere, siger Ida Marie Moesby og fortsætter:

- Det er virksomheder, der tilbyder afbetaling på helt små dagligvarer som slik og fastfood. Det giftige ved de former er, at man sådan set låner pengene til ting, man ikke har et behov for. Men de færreste tænker over, at det er et lån. Det er løsninger, der lokker folk ud i et overforbrug.

For hvis du ikke har råd til den burgermenu i denne måned, hvorfor skulle du så have bedre råd i næste måned.

Ofte lokkes der med, at afbetalingen er rentefri. Og det kan sådan set også være rigtigt. Men du skal vide, at der sagtens kan gemme sig andre dyre omkostninger.

Det kan eksempelvis koste dyrt, hvis du misser en enkelt betaling, siger Ida Marie Moesby.

Der kan også være skjulte gebyrer - som altså rigtigt nok ikke er renter, men stadig gør det dyrt at købe på afbetaling. Det fortæller Mads Hansen, som er kontorchef i rådgivningsvirksomheden DinGæld.

- Man tænker intuitivt, at når der reklameres med "rentefrit", så koster det ikke noget. Men man kan altså godt kalde lånet rentefrit, selv om der er kortgebyr, betalingsgebyr og så videre.

- Så man skal læse det med småt. Og hvis det er både rente- og gebyrfrit, er det godt. Men er det kun rentefrit, er det ikke nødvendigvis godt, forklarer Mads Hansen.

Han råder derfor til at se på ÅOP, som står for årlige omkostninger i procent. Her samles både rente og gebyrer nemlig, så du kan se, hvad det årligt vil koste dig.

Det er generelt en fordel at spare op frem for at låne eller købe på afbetaling. Men der er også situationer, hvor det kan give fin mening at købe på kredit.

Det gælder for eksempel, hvis dit køleskab pludselig går i stykker.

- Det kan give god mening til elektronik eller dyre hårde hvidevarer. Hvis dit køleskab ikke kan repareres, er det svært at vente fire måneder, til du har sparet op til et nyt. Så der kan det give mening, siger Ida Marie Moesby.

- Men det er min anbefaling, at man laver en økonomisk buffer, så man helt kan undgå afbetalingsløsninger, hvis uheldet er ude. Jeg anbefaler, at man har et beløb stående, der svarer til to gange ens udbetalte månedsløn, lyder hendes råd.

/ritzau fokus/

  • Digitization in everyday life
    Vær opmærksom på, at "rentefri" ikke nødvendigvis er det samme som gratis. Der kan nemlig være andre gebyrer, forklarer Mads Hansen. Foto: Fabian Sommer/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken