Fænomenet ASMR har en voksende fanbase, som bruger YouTube-videoer som en slags digital lydterapi, der giver ro på sanserne.
Er tingle og trigger fremmedord for dig? Så har du nok endnu ikke stiftet bekendtskab med det hurtigtvoksende internetfænomen ASMR - Autonomous Sensory Meridian Response.
Det dækker over YouTube-videoer med forskellige typer af lyde, som et stigende antal mennesker bruger til at finde ro.
Det kan være en person, der hvisker, knitrer med papir eller børster sagte hen over en mikrofon. Og det kan få det til at sitre i hovedbunden og løbe ned ad rygraden hos tilhørerne - og bliver ligefrem sammenlignet med en hjerneorgasme.
Helle Breth Klausen, som undersøger ASMR i sit ph.d.-projekt på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, sammenligner det med 90'ernes afslappende cd'er med naturlyde som bølgebrus og vind i trætoppe.
- Formålet er det samme - at blive afslappet, tømme hovedet og måske falde i søvn. Med ASMR er det dog primært lyde som hvisken, børsten og knitren, som mange finder beroligende, fortæller Helle Breth Klausen.
Et britisk studie fra University of Sheffield fra 2018 viste, at hjerterytmen hos brugere af ASMR blev sænket.
Derudover repræsenterer ASMR et langsomt og sirligt alternativ til en hurtig og fragmenteret nyheds- og streamingkultur, mener Helle Breth Klausen.
Hun sammenligner det med slow-tv, hvor man ser langsomme dagligdagsaktiviteter i deres fulde længde, om det så er Søren Ryge i haven eller en togtur gennem Norge.
Charlotte Lindvang er lektor i musikterapi på Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med musikterapi til beroligelse.
Hendes forskning er ikke knyttet til ASMR, men hun kan sagtens genkende, at bestemte lyde kan bruges beroligende.
- Den menneskelige stemme kan bruges til at dæmpe nervesystemet og bringe beroligelse, siger hun og forklarer:
- Det kan skyldes flere ting, blandt andet at lyden af den menneskelige stemme, som oftest ligger i et behageligt mellemtonefrekvensleje, kan minde om den moderlige røst eller anden tidlig omsorgspersons stemmelyd.
Ifølge Helle Breth Klausen behøver man ikke være en af dem, der oplever såkaldte tingles af lydvideoerne, for at få noget ud af dem.
- Jeg tror, at enhver med en travl hverdag, talrige åbne faneblade i browseren og ulæste e-mails eller uafkrydsede to-do-lister kan have gavn af ASMR, siger Helle Breth Klausen.
I sit ph.d.-projekt undersøger hun, hvad brugerne fortæller om deres oplevelse af ASMR.
- Mange af dem bruger ASMR til at tømme hovedet, slappe af, falde i søvn og lindre smerter i forbindelse med sygdomme - fysiske såvel som psykiske. Helt konkret bruger mange ASMR som et lydtæppe, når de skal sove.
/ritzau fokus/