cookie-og-privatlivspolitik
Ifølge parterapeut Christiane Meulengracht er det muligt at skifte type, hvis man ser på og arbejder med sine egne mønstre. (Modelfoto)
Ifølge parterapeut Christiane Meulengracht er det muligt at skifte type, hvis man ser på og arbejder med sine egne mønstre. (Modelfoto)
Foto: Colourbox/Free

Livsstil

Nyt studie: Vi går efter den samme type igen og igen

Ifølge videnskaben går du efter den samme type i dine parforhold. Læs, hvordan du kan bruge den viden til din fordel.




21. juni 2019 kl. 15:00 Af Af Anna Raabæk, Ritzau FOKUS

Annonce

Har du en type? Måske den intellektuelle, den humoristiske eller den følsomme?

Ifølge videnskaben er svaret ja. I et nyt studie har forskere fra University of Toronto nemlig nærstuderet, om der er overlap mellem personligheden blandt dem, man dater.

- Det er helt normalt, at når et forhold ender, så tillægger folk det ekskærestens personlighed og beslutter, at de skal date en helt anden type person, siger Yoobin Park fra University of Toronto.

- Vores forskning indikerer ikke desto mindre, at der er en stærk tendens til at fortsætte med at date personer med en lignende personlighed, lyder det videre fra studiets hovedforfatter.

Og det er bestemt ikke overraskende, siger Christiane Meulengracht, som er par- og familieterapeut, sexolog og forfatter til bogen "Kærlighed med vilje".

Tidligt i barndommen har vi fået grundlagt en følelse af, hvem vi er, og hvad vi fortjener.

Og hvis man har oplevet, at mor eller far eksempelvis aldrig var til stede, så er det meget typisk, at man ubevidst vil opsøge lige præcis det karaktertræk igen og igen hos en potentiel partner.

Det er der en genkendelse i - samtidig med en ubevidst længsel for at blive set af lige netop den type.

- De fleste har en idé om, hvad der skal til for at få anerkendelse og accept. Og det vil de løbe efter hele livet, siger hun.

Men hvis man lægger noget energi i at reflektere over, hvad man opsøger gang på gang, så er der en hel del at lære.

- For det første kan vi lære, at det ikke er de andre, der er noget galt med. Vi er nødt til at eje, at vi slæber rundt på en masse bagage, forklarer Christiane Meulengracht.

- Når vi føler os ramt i parforholdet, er det, fordi det trigger nogle ting. Men det er ikke partnerens job at sørge for, at man ikke bliver ramt. Det er ens eget ansvar at opdage det og tage hånd om det. Og lære af det, siger hun.

Hun mener, at det kan være meget givende at snakke med sin partner om de ting, der kan trigge en, og lufte sine frustrationer - så længe man er opmærksom på, at man ikke tillægger partneren nogen skyld.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Konkurrence-banner

KONKURRENCE Deltag i vores Livsstil konkurrence og vind et gavekort på kr. 1.000,- til brugskunt i Garant Nykøbing Falster.

Hvor mange påskeæg er der i Livsstils magasinet?



Konkurrencebetingelser
Konkurrencen afholdes af LF Livsstil og er ikke købsbetinget.

Konkurrencen er åben for alle personer, der har bopæl i Danmark, undtagen ansatte og nærmeste familie til personer der arbejder for Lolland-Falsters Folketidende eller Folketidende Gruppen. Vinderen får direkte besked via e-mail og offentliggøres på LF Livsstils Facebookside og på Folketidende.dk. Sidste frist for deltagelse er den 11.april. Vinderen udtrækkes fredag d. 12. april og vil få direkte besked, samme dag som konkurrencen er slut.

Annonce