Annonce
Bolig og livsstil

Overvej dette når du køber elcykel

Batteriet skal afmonteres mange gange, når det skal lade op. Så tjek, at det er let at håndtere, råder ekspert. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Både batteri, motorplacering og brugervenlighed bør spille ind, når du køber elcykel. Her er, hvad du skal kigge efter.

Elcykler er ikke længere en klodset cykel med hjælpemotor, som kun ældre mennesker køber.

Tværtimod er salget stigende, viser tal fra Danske Cykelhandlere, og køberne er i dag alle aldersgrupper.

Men en jernhest med hjælpemotor er en dyr investering. Derfor skal du gøre dig nogle overvejelser, før du svinger betalingskortet. For eksempel om cyklen skal have centermotor eller forhjulsmotor.

- De forhjulstrukne elcykler er typisk billigere end dem med centermotor. Men det giver også forskel i køreoplevelsen, siger Mikkel William Nielsen, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk.

Her har de testet og fulgt elcykelmarkedet i flere år.

Hvis du vælger en frontmotor, skal du typisk ikke træde så meget i pedalerne, forklarer Mikkel William Nielsen.

- Men du får ikke så meget motion af det, og i nogle situationer kan det være svært at styre hastigheden, siger han.

Hvis du derimod vælger en cykel med centermotor, vil motoren reagere alt efter, hvor hårdt du træder i pedalerne.

- Hvis man skal sige det firkantet, minder en frontmotor om at køre knallert, mens centermotor minder mere om at køre almindelig cykel, forklarer Mikkel William Nielsen.

Længden på dine køreture bør også indgå i vurderingen, råder cykelmekaniker Magnus Lindhart Jørgensen fra Cyklistforbundet.

- Elcykler har forskellig rækkevidde. Og det afhænger også af, hvor meget man kører, og hvor meget man selv træder i pedalerne, siger han.

Hvis du kører langt eller i bakket terræn, bør du have et kraftigt batteri, forklarer cykelmekanikeren.

Hvis du derimod bare skal trille nogle kilometer i fladt terræn, behøver du ikke smide penge efter det kraftigste batteri.

Til gengæld skal du altid tjekke, hvordan batteriet er at håndtere, påpeger Mikkel William Nielsen.

- Batteriet er noget, du skal tage af rigtig mange gange, når det skal lades op. Så find ud af, om det er nemt at tage af og på, og om det er tungt at bære, siger han.

Kig også på, om det er muligt at skaffe reservedele. For elcyklerne går oftere i stykker end almindelige cykler, fordi de har elektriske dele.

Som en sidste ting skal du tage cyklens øvrige udstyr med i vurderingen, råder Magnus Lindhart Jørgensen. For selv om cyklen har motor, er det stadig som enhver anden cykel.

- Det kan godt være, at du sparer 2000 kroner på at købe den ene cykel frem for den anden, men hvis det er nogle billige dæk, dårlige bremser og dårlige gear, er det ikke sikkert, at du har sparet noget i sidste ende, siger han.

/ritzau fokus/

  • Elcykel
    Batteriet skal afmonteres mange gange, når det skal lade op. Så tjek, at det er let at håndtere, råder ekspert. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget