Annonce
Bolig og livsstil

Påsken falder tidligt: Her får du sol og varme

Kan man flytte ferien til 14 dage efter årets påske, bliver temperaturen i Sydeuropa højere. Samtidig er det også billigere at rejse der. Foto: Free/Unknown

I år falder påsken tidligt, og derfor præger de kølige temperaturer stadig store dele af Europa. Men i Jordan og på De Kanariske Øer er der solsikre chancer.

Med den solfattigste sommer i 17 år og en mild vinter to grader varmere end normalt har det seneste års tid føltes som ét langt efterår.

Hungrer man efter varmen og vil bruge påskeferien på at slubre lune solstråler i sig i temperaturer på mindst 20 grader, skal man et stykke sydpå.

Påsken falder tidligt i år - fra skærtorsdag den 29. marts til 2. påskedag den 2. april - og derfor er det stadig koldt på mange af de klassiske soldestinationer i Europa som Tyrkiet, Portugal, Cypern, det spanske fastland og de græske øer, fortæller content manager Kenneth Karl Nielsen fra prissammenligningssiden travelmarket.dk.

- Skal man være sikker på at få varme, skal man ud i de lidt mere vinteragtige soldestinationer. Den nærmeste og mest kendte er De Kanariske Øer, hvor man har lidt over 20 grader i perioden der.

- Ellers er der Egypten og Dubai, som er en tak længere væk, men stadig er til at komme til med charterfly, siger Kenneth Karl Nielsen.

Kan man tage hele ugen fri op til påske, anbefaler Jakob Linaa Jensen fra De Berejstes Klub den dråbeformede ø Sri Lanka, som ifølge den erfarne globetrotter forener det bedste fra Indien med det bedste fra Sydøstasien.

Har man derimod de fem dage, som påsken strækker sig over, tipper Jakob Linaa Jensen til en tur til den sydlige del af Jordan ved at flyve til Aqaba.

- Attraktionerne ligger dernede sydpå. Jordan er et land med store oplevelser - det er ikke præget af badeferie, men man kan godt bade ved Aqaba eller tage ud til Dødehavet, siger han og fortsætter:

- Man skal tage til oldtidsbyen Petra, den helt fantastiske, gamle ruinby og et af verdens største kulturminder. Man skal også tage til Wadi Rum, som er et ørkenområde med meget ikoniske formationer, vilde dale og forhistoriske levn. Her kan man også sove under stjernehimlen i en beduinlejr. Det er fantastisk.

Et sted, Jakob Linaa Jensen selv drømmer om at opleve og udforske under eksempelvis en påskeferie, er Kap Verde.

Øgruppen, som er en selvstændig republik ude i Atlanterhavet, ligger 500 kilometer fra Senegals kyst og cirka fire timers flyvetur fra De Kanariske Øer.

- Det er klippeøer, så naturen er i højsædet, siger Jakob Linaa Jensen.

Vil man holde årets påskeferie i plusgrader, skal man i gang med planlægningen nu, lyder det fra Travelmarkets Kenneth Karl Nielsen.

- Når man taler påskeferie, er rejserne lidt dyrere end normalt, så det er med at få booket. Man kan være heldig med en afbudsrejse, men det ville jeg bestemt ikke satse på, siger han og tilføjer:

- Kan man flytte ferien og rejse en uge eller 14 dage senere, så åbner der sig nye muligheder. De græske øer kommer rigtig i gang fra midten af april. Varmen stiger også mange steder i Sydeuropa der.

Fakta: Prisoverslag for en returbillet til én person i påskedagene

- Gran Canaria, De Kanariske Øer: fra 4500 kroner direkte.

- Hurghada, Egypten: fra 3200 kroner med en mellemlanding.

- Dubai, Forenede Arabiske Emirater: fra 6600 kroner direkte.

- Aqaba, Jordan: fra 4000 kroner med en mellemlanding.

- Sal, Kap Verde: fra 5800 kroner med en mellemlanding.

Kilde: travelmarket.dk

/ritzau fokus/

  • Hiking
    Kan man flytte ferien til 14 dage efter årets påske, bliver temperaturen i Sydeuropa højere. Samtidig er det også billigere at rejse der. Foto: Free/Unknown
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken