Annonce
Bolig og livsstil

Pas på: Den grønne investering er ikke altid grøn

Greenwashing betyder, at virksomheden pynter sig med lånte fjer og forsøger at fremstå miljøvenlig eller bæredygtig - uden at være det. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Greenwashing, misforståelser og faldgruber kan spænde ben for dine grønne investeringer. Læs her, hvor vi ofte snubler i de gode intentioner.

FN's nyeste klimarapport er dyster læsning.

Og i takt med et stigende behov for klimavenlige og bæredygtige løsninger hævder flere investeringsprodukter og -selskaber at kunne levere grønne varer.

Nogle lægger handling bag ordene, mens andre pynter sig med lånte fjer.

- Derfor kan det være en jungle at finde rundt i, hvor man skal investere, opspare eller placere sine pensionspenge, hvis man vil handle bæredygtigt, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

En typisk faldgrube er at fokusere ensidigt på CO2, nævner Eva Grønbjerg, der er aktuel med bogen "Invester bæredygtigt", grundlægger af rådgivningsvirksomheden Sustainify og konsulent i csr - altså virksomheders sociale ansvar.

- Der findes masser af andre skadelige drivhusgasser, men fokus er primært på CO2. Og det er en skam, for nogle virksomheder slipper for negativt søgelys, fordi deres CO2-regnskab isoleret set ser fint ud, siger hun.

Kig i stedet på aktiens eller virksomhedens klimaaftryk i bred forstand.

Hvis det er dit pensionsprodukt, så spørg dit pensionsselskab, hvordan de har screenet aktierne, og hvad der ligger i begreber som "grøn" eller "klimaneutral".

- Og her skal man ikke lade sig spise af med, at de køber klimaaflad. For det er ofte en lappeløsning, som dækker over, at selve produktionen hverken er eller kan gøres bæredygtig, mener Eva Grønbjerg.

Man skal også være varsom med klimakreditter, tilføjer Morten Bruun Pedersen.

Klimakredit kan være løftet om, at virksomheden eller pensionsselskabet til gengæld planter et træ eller rejser en vindmølle for at veje op for sin klimabelastning.

- Men vi har set eksempler på, at eksempelvis to virksomheder markedsførte sig på at have opført den samme vindmølle. Eller at træet først vokser sig stort om mange år, og så batter det pludselig ikke så meget, siger han.

En klassisk faldgrube er, at virksomheden lover at mindske sin CO2-udledning.

Det kan sagtens være, at det er rigtigt. Men problemet er, at det er enormt vagt og derfor ikke kan modbevises eller måles.

- Det fremgår ikke, hvor mange procent og hvornår. Og hvis det er en aktiefond eller et pensionsprodukt, hvor stor en andel af aktierne gælder det så?, spørger Eva Grønbjerg.

Morten Bruun Pedersen bakker op og tilføjer, at samme problematik kan gælde, når en virksomhed eller et pensionsprodukt hævder at støtte den grønne omstilling.

- At de køber 100 vindmøller siger jo ingenting, hvis det ikke sættes i forhold til, hvad de ellers foretager sig, hvor mange penge de omsætter for, og hvor meget de udleder, siger han.

Så læs op på varedeklarationen og se, hvad pensionsselskabet eller aktieselskabet definerer som værende grønt.

Herefter er der to veje, du kan gå, siger Morten Bruun Pedersen.

Du kan enten stemme med dine fødder og lægge pengene andetsteds.

Eller du kan udøve det, man kalder aktivt ejerskab. Det vil sige, at man påvirker en sort virksomhed til at blive grønnere.

- Det kan være svært at gøre som ene forbruger. Men hvis det eksempelvis er dit pensionsselskab, så mød op ved generalforsamlingen, deltag i debatten, stem, og tryk dem på maven, så de ændrer adfærd, siger han.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Få mest muligt ud af din investering
    Greenwashing betyder, at virksomheden pynter sig med lånte fjer og forsøger at fremstå miljøvenlig eller bæredygtig - uden at være det. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd