Annonce
Bolig og livsstil

Pas på: Kosmetiske produkter og læbepomader til børn bugner af kemi

Igennem dit liv udsættes du for alverdens potentielle skadelige stoffer, og derfor er der ingen grund til at udsætte børn for stofferne tidligt i deres liv, siger Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Arkivfoto). Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix

En overvægt af kosmetiske produkter til børn indeholder potentielt skadelige stoffer, viser test fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Børn kan fra en tidlig alder synes, at makeup og parfume er interessant, og måske har du som forælder købt kosmetiske produkter, som dit barn kan lege med.

Men du bør tænke en ekstra gang over, hvad det er for et produkt, du har fingrene i.

I en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk Kemi konstateres det, at ud af 40 kosmetiske produkter til børn, der er tilgængelige for danske forbrugere, indeholder hvert tredje et mistænkt hormonforstyrrende stof, mens 75 procent indeholder parfume, der kan give parfumeallergi.

Det fortæller Claus Jørgensen, der er projektchef hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Parfume frarådes til børn, fordi de kan udvikle parfumeallergi. Og hvis de først har det, kommer de ikke af med det igen. Og det er klart, jo tidligere man udsættes for det, jo større er risikoen.

- Det er ikke nødvendigt at udsætte børnene for kemikalier, som smøres på huden. Det skal ikke være en hverdagsting, og de her makeupsæt lægger jo lidt op til, at det skal stå på børnenes værelser, siger han.

Da børn er følsomme over for kemikalier, råder Claus Jørgensen dig til at tjekke produktet i appen Kemiluppen.

Her kan du scanne det og finde ud af, hvad det indeholder, inden du giver det til dit barn.

Produkterne vurderes ud fra kolberne. Kun A-kolben er uden problematiske stoffer.

Har produktet B-kolben, kan det indeholde parfumer, og har det fået C-kolben, kan der være tale om ingredienser, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

- Gå efter A-kolben, når det handler om børn i det hele taget. Og hvis du endelig vil bruge kosmetik til dine børn, så er det næsten bedre at vælge voksenprodukter, der er A-mærket.

- For det virker som om, at børnekosmetikprodukter tilsættes parfume og andre stoffer, som børn ikke bør udsættes for. Det er lige før, vi siger: "Lad vær med at gå efter de produkter". I hvert fald online, hvor det virker som om, de har svært ved at deklarere dem, siger Claus Jørgensen.

12 ud af de 40 produkter kom helt uden en indholdsdeklaration. Det er ulovligt. De 12 produkter var købt online på Amazon, Wish og AliExpress.

Pas også især på med læbepomader.

Mange af læbepomaderne i testen indeholdt mineralske og syntetiske olier, der kan udgøre en sundhedsrisiko. Barnet ender nemlig med at spise en lille del af det, når det sidder på læberne.

- Nogle af læbepomaderne dufter virkelig af frugt. Du får næsten lyst til at spise dem. Det er noget, som børn sikkert synes er fantastisk.

- Det er relativt små mængder, og derfor er vi ikke oppe på den helt store klinge, men du kan altså undgå at udsætte dig for stoffer, der ikke er nødvendige, siger Claus Jørgensen.

Han understreger, at det ikke er det enkelte produkt, der giver barnet allergi eller andre gener. Men udsættes barnet for stofferne i tilstrækkelig grad, er der en risiko.

Miljøstyrelsen er opmærksom på parfume i kosmetiske produkter og anbefaler, at du som forbruger holder dig fra det.

- Miljøstyrelsen anbefaler, at både børn og voksne bruger parfumefrie kosmetiske produkter for at minimere risikoen for parfumeallergi, skriver styrelsen i en skriftlig kommentar.

/ritzau fokus/

  • Farver
    Igennem dit liv udsættes du for alverdens potentielle skadelige stoffer, og derfor er der ingen grund til at udsætte børn for stofferne tidligt i deres liv, siger Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. (Arkivfoto). Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland