Vi bruger cookies!

folketidende.dk anvender cookies til at give dig en god oplevelse, og til at huske dine indstillinger, gemme statistik og til at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Hvis du klikker på et link på www.folketidende.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere
mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik
Ægtefolk kan komme i økonomiske vanskeligheder, hvis de ikke har styr på arveforholdene.
Ægtefolk kan komme i økonomiske vanskeligheder, hvis de ikke har styr på arveforholdene.
Foto: Free/Colourbox

Livsstil

Pas på ægteskabets arvefælder

Det kan overraske mange ægtefolk, at deres børn skal arve, når den ene dør. Læs her en række råd til at sikre sig i forskellige arvespørgsmål.




16. maj 2018 kl. 06:45 Af Af Bettine Romme Andersen/ritzau fokus/

Annonce

Mange tror, at et ja i kirken eller på rådhuset også er ensbetydende med, at man er godt sikret med hensyn til arv. Men sådan er det ikke nødvendigvis.

Det fortæller Emma Novak Christensen, administrerende direktør i familietestamente.dk, hvor man ofte oplever, at danskerne er overraskede over en række arveforhold. Og det kan have voldsomme økonomiske konsekvenser.

En af overraskelserne er, at ægtefolk ikke arver hinanden 100 procent, hvis de har børn.

- Når man er gift, og den ene dør, så vil halvdelen af afdødes formue gå til børnene og den anden halvdel til ægtefællen, siger Emma Novak Christensen.

Det betyder, at børnene skal arve 25 procent af den samlede formue, og den længstlevende ægtefælle skal arve 75 procent. Og det kan gå hen og blive dyrt, hvis man har investeret i et hus, hvor børnene skal købes ud.

- Derfor kan man oprette et testamente, hvor man sætter ind, at børnene kun skal have deres tvangsarv, og at længstlevende arver mest muligt, siger Emma Novak Christensen.

Det vil nemlig betyde, at længstlevende ægtefælle står tilbage med 93,75 procent af den samlede formue.

- Det er noget nemmere at skulle finde 6,25 procent af den samlede formue i stedet for 25 procent, konstaterer Emma Novak Christensen.

Dog skal man lige være opmærksom på, at det kun kan betale sig at lave et sådant testamente, hvis den samlede formue overstiger 760.000 kroner, påpeger advokat Helle Larsen fra Advokathuset i Hadsund.

- Der er nogle situationer, hvor ægtefæller godt kan arve 100 procent, det kaldes skiftefordel eller ægtefælleudlæg. Det er, hvis arv, boslod, pension, forsikringer med mere netto ikke overstiger 760.000 kroner. Så kan man godt udtage det hele til sig selv, siger Helle Larsen, der er tidligere formand for Danske Familieadvokater.

En anden ting, som kan komme bag på mange, er, at man ikke nødvendigvis har særeje på arv, men muligvis skal dele med sin ægtefælle. Og det kan gå hen og blive ærgerligt, hvis man skal skilles.

- Hvis du har arvet en masse penge efter dine forældre, og du er gift og skal skilles, skal du i princippet dele den arv i skilsmissen. Så hvis du har fået en million, skal du give halvdelen til din ægtefælle, siger Emma Novak Christensen.

For at undgå det kan man gøre to ting, siger Anne Broksø, formand for Danske Familieadvokater.

- Enten kan forældrene lave arven til særeje, og ellers kan man lave en ægtepagt, hvor man siger, at alt, hvad vi hver især arver, skal være særeje, siger Anne Broksø.

Endnu en problematik handler om at sidde i uskiftet bo - altså hvor man udskyder børnenes arv - efter at ens ægtefælle er gået bort. Det er en konstruktion, mange bruger for at kunne blive siddende i den fælles bolig.

- Det skal man dog være påpasselig med, da der er en række ulemper, siger Emma Novak Christensen.

Blandt andet at den længstlevende ikke har ubegrænset råderet over boet, siger Anne Broksø.

- Uskiftet bo er fint til folk på 88 år, men til folk, der er meget yngre, er det ikke anbefalelsesværdigt. Og det er, fordi i det uskiftede bo har du ikke fri rådighed over midlerne, siger hun.

Man kan altså ikke frit bestemme, hvor mange penge man vil bruge på eksempelvis rejser, forbrug, gaver, arveforskud og andet.

- Børnene kan holde øje med, om du misbruger arven, og hvis de mistænker, at der sker misbrug, så kan de gøre et retskrav mod, at de vil have betalt pengene tilbage af arven, og boet skal skiftes, supplerer Emma Novak Christensen.

En anden ulempe ved uskiftet bo er, at man overtager afdødes gældsforpligtelser.

- Det kan være skattegæld og andre gældsforpligtelser, og det kan måske ikke altid være sjovt, siger hun.

For hvis boet er insolvent - altså at der er mere gæld end aktiver - så skal man have penge op ad lommen, hvis man sidder i uskiftet bo. Men gør man boet op, så vil der bare ikke være noget at arve, siger Emma Novak Christensen.

Fakta: Pensioner og arv

- Pensioner går uden om arvelovens regler.

- Så man kan ikke i sit testamente bestemme, hvem der skal arve pensioner.

- Der skal man henvende sig til sit pensionsselskab og vælge, hvem man vil begunstige.

Kilde: Emma Novak Christensen.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce