mit folketidende klub folketidende cookie-og-privatlivspolitik

Livsstil

Pas på fælderne ved boligkøb som ugifte

Alle scenarier skal tales igennem, hvis man ikke er gift og køber fast ejendom sammen. Der er nemlig ikke et fast regelsæt, hvis man går fra hinanden.




17. september 2018 kl. 09:00 Af Af Anna Raabæk/ritzau fokus/

Annonce

Når man har fundet drømmeboligen, kribler det i fingrene for at sikre sig den, før der er andre, der skulle få samme gode idé.

Men før underskrifterne er sat på købsaftalen, er der nogle vigtige overvejelser, der bør være på plads. Særligt hvis man ikke er gift.

Der er nemlig der, man finder de største faldgruber, fortæller Anne Broksø, som er formand for Danske Familieadvokater.

- Hvis I køber fast ejendom og ikke er gift, har I ikke noget regelsæt at læne jer op ad. Hvis du så vil flytte, og den anden bliver boende, og du gerne vil sælge og have frigjort dine penge, så er der faktisk ikke meget, du kan gøre, hvis den anden ikke er interesseret i det, siger hun og fortsætter:

- Du kan prøve at sælge din ideelle halvpart, men der er nok ikke nogen, der gider købe den, når din tidligere samlever bor der. Det skulle da lige være din tidligere samlever selv, som måske vil give en krone for den.

Det er nogle overvejelser, man sjældent gør sig, når man står på toppen af sin lykke og er ved at købe drømmeboligen sammen.

Men hvis man ikke tager sig tiden til de overvejelser, kan det blive dyrt og besværligt.

Derfor lyder det klare råd fra Anne Broksø fra Danske Familieadvokater, at man laver en samejeoverenskomst.

- Det dækker over en aftale om, hvad vi gør, hvis vi ikke kan holde ud at leve sammen længere. Så man kan binde hinanden op på, hvad man har aftalt, forklarer hun.

Hun fortæller, at mange typisk aftaler, at ejendommen bliver vurderet, og at begge parter så får 14 dage til at overveje, om de vil købe den. Men man skal også gennemtænke alle mulige andre udfald og scenarier.

Ideelt set vil den ene gerne købe, og den anden vil gerne sælge. Men hvad gør I, hvis ingen af jer vil købe? Eller hvad hvis begge parter vil købe?

- Hvem skal så have fortrinsret? Skal vi trække lod, skal ingen af os så have den, eller går den til den, der vil byde højest?, siger Anne Broksø og uddyber:

- Nogle synes, det er fair, at den, der vil betale mest, får den, for så får den anden også flest penge. Andre synes, det er mest retfærdigt at trække lod, så man ikke automatisk står dårligst, hvis man har den laveste indtægt.

Det er også vigtigt at gennemtænke scenariet, hvis ingen af parterne vil købe. Det handler om, hvordan den skal sættes til salg - men også hvad I gør, hvis den ikke bare bliver solgt og måske skal sættes ned i pris.

For nogle kan det også gælde, at de ikke har skudt den samme sum penge ind i ejendommen. Der skal man også tage stilling til, om og hvordan man i så fald får de penge tilbage, siger Anne Broksø.

Fakta: Vigtige spørgsmål til en samejekontrakt

- Hvordan fordeles de løbende udgifter til boligen?

- Hvad sker der, hvis en af jer stopper med at betale de løbende udgifter?

- Hvem skal have boligen, hvis I ikke længere ønsker at bo sammen?

- Hvordan fungerer et salg fra den ene til den anden?

- Hvordan skal udgifterne fordeles, når boligen skal sælges?

- Hvad gør I, hvis I ikke kan blive enige om salgsprisen?

- Hvordan løser I det økonomiske mellemværende, når boligen er solgt med overskud eller underskud?

Kilde: Advodan.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce