Annonce
Bolig og livsstil

Plagsom gæst: Kom effektivt af med husmår

Mange husmår søger bolig på loftet i et parcelhus. Husmåren er et lille rovdyr med en hvid hals og nogle gange noget hvidt på forbenene. Resten af pelsen er mørkebrun. Den kan blive op til 70 centimeter lang og veje op til to kilo. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Husmåren kan slippe ind ad selv de mindste huller i taget, derfor bør det sikres grundigt. Forsikringen dækker nemlig sjældent besøg og skader fra husmåren.

Der er formentlig ingen, der nyder et besøg af husmåren. Og for mange kan det blive et både dyrt og larmende bekendtskab.

Det lille rovdyr finder nemt vej til lofter, hvor det ofte slår sig ned og løber rundt både halve og hele nætter.

Men faktisk kan en grundig sikring af huller i taget og lette indgangsveje forskanse huset mod måren.

Det fortæller Jesper Rasmussen, der er indehaver af Dansk Skadedyrskontrol (Dask).

- Det allervigtigste er at lave en grundig bygningsgennemgang. Hvordan er tagfoden på huset, hvordan er afskærmningen under tagstenene, er skrotrenderne intakte og lignende.

- Hvis noget af det er defekt, eller der er små huller, kan måren finde ind. Derfor skal man først og fremmest stoppe alle hullerne, siger han.

De mindre huller og sprækker i tagkonstruktionen kan dog ikke lukkes af med hvad som helst.

Et tag har nemlig brug for ventilation og luftgennemstrømning, for at der ikke kommer råd og skimmelsvamp.

Derfor anbefaler Jesper Rasmussen, at man undlader massive materialer i de små sprækker og eksempelvis bruger sammenrullet hønsenet.

Åbenlyse og større skader i taget skal selvfølgelig repareres ordentligt, understreger han.

Derudover skal man gå uden om materialer, som måren kan kradse sig igennem.

- Metal kan de ikke komme igennem. Men hvis man vælger et produkt af plastik eller skum, så kan de sagtens finde ind, siger han.

Har måren allerede fundet vej til loftet, skal man vente med at stoppe huller i tagkonstruktionen, før måren er væk igen.

Og her er der flere metoder, man kan tage i brug.

Det vigtigste råd ifølge Jesper Rasmussen er at få skræmt måren væk. Det kan være med kraftig lyd fra en radio eller lys på loftet.

Det er dog ikke nødvendigvis en langtidsholdbar løsning, men det kan være nok til at jage måren væk fra loftet, så dens indgange kan lukkes af.

- Måren er aktiv om natten, så hvis man forstyrrer den om dagen med lyd og lys, vil den i nogle tilfælde forlade loftet, siger han.

Den sidste udvej er professionel hjælp.

Her kan skadedyrsbekæmpere enten bruge fælder eller et særligt pulverprodukt, som giver måren ubehag og på den måde skræmmer den væk.

Dernæst følger en grundig rengøring af loftet. Jesper Rasmussen understreger dog, at måren vil blive ved med at komme tilbage, så længe den kan finde en indgang.

Derfor bør man også tjekke omkring sit hus, om en høj hæk eller lavt carport-tag giver måren direkte adgang til taget.

Husmåren kan forårsage store skader i eksempelvis isoleringen på loftet.

Langt de fleste skal dog selv punge ud, hvis de enten skal have professionel hjælp til at fjerne måren, eller hvis skader efter besøget af dyret skal udbedres.

Her dækker den mest almindelige husforsikring nemlig ikke, fortæller Tine R. Sode, som er fagekspert i huseftersyn og forsikring ved Videncentret Bolius.

- Man skal selv udrydde måren, fordi der som regel ikke er dækning for de her skadedyr, siger hun.

De fleste forsikringsselskaber tilbyder dog en tillægsforsikring, som dækker skader på bygningsdele efter skadedyr som rotter og husmår.

Den vil dog typisk ikke dække udgifter til at få fjernet husmåren.

/ritzau fokus/

  • Sæsonens første sne er faldet
    Mange husmår søger bolig på loftet i et parcelhus. Husmåren er et lille rovdyr med en hvid hals og nogle gange noget hvidt på forbenene. Resten af pelsen er mørkebrun. Den kan blive op til 70 centimeter lang og veje op til to kilo. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen