Annonce
Bolig og livsstil

Plant træer, buske og hæk i haven nu

Både forår og efterår er gode tidspunkter at plante hække, træer og buske. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Har man ikke plantet hækken, er det nu, man skal gøre det.

Foråret er et ideelt tidspunkt at plante både hæk, træer og buske. Faktisk skal man til at gå i gang, hvis man skal nå det i år.

Så snart jorden er tørret lidt op - og altså ikke er sjaskvåd efter flere dages regn - er det bare med at slå til.

Sådan lyder rådet fra haveekspert Jesper Carl Corfitzen fra boligejernes videncenter Bolius.

- Det første, man må gå ud og plante, er de løvfældende planter, træer og buske. Og har man ikke plantet hækken, er det absolut nu, man skal gøre det, fortæller han.

- Når det så bliver lidt lunere, kan man plante stauder og det stedsegrønne, tilføjer han.

Det gælder eksempelvis en stedsegrøn hæk som tuja. Den kan ikke lide den kolde jord, så står den bare i stampe, siger han.

Men langt de fleste andre typer hæk er det oplagt at plante nu.

- Det er for eksempel bøg, liguster, avnbøg eller spiræa, fortæller Louise Møller, som er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

Vil man gerne plante buske og træer, foreslår hun, at man kigger på frugttræer, roser, frugtbuske, klatreplanter og stedsegrønne som taks og buksbom.

Når man skal plante en busk, lyder rådet fra Haveselskabet, at man graver et hul, hvor der er god plads til rødderne.

Læg ud med at sætte busken i en spand vand i 10-20 minutter, så jord og rødder kan suge masser af vand til sig.

Placer busken i hullet, så den er i samme dybde, som den var i potten.

Når busken er placeret, fylder man plantehullet igen, mens man rusker let i planten, så jorden bliver fordelt mellem rødderne. Træd jorden let til, og vand så busken.

Man kan også kaste sig ud i at plante træer nu og dermed give haven noget skygge på de varme sommerdage. Det giver også mere læ, siger Jesper Carl Corfitzen.

For at finde ud af, hvor man kan placere træer, skal man lægge ud med at gå sig en tur rundt i haven.

- Der er dels hensynet til naboer, for træerne skal ikke rage indover på andres grund. Så plant det lidt inde på egen grund.

- Derudover skal man tage højde for, hvor slagskyggerne er, siger Jesper Carl Corfitzen.

Han råder til, at man sætter en lang stige op der, hvor man forestiller sig, træet skal stå. Så kan man følge, hvordan skyggerne er hen over en dag.

Det giver et billede af, hvor lange de højst kan blive. Om sommeren vil solen stå højere på himlen og skyggerne derfor være kortere.

Når træet skal plantes, graver man et stort plantehul, så rødderne kan ligge frit.

Bland lidt kompost med i det øverste jordlag, så der skabes et godt mikroliv, som rødderne kan gå i symbiose med, siger Jesper Carl Corfitzen.

/ritzau fokus/

  • Mads Claus Rasmussen
    Både forår og efterår er gode tidspunkter at plante hække, træer og buske. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket