Annonce
Bolig og livsstil

Plat eller krone øger sandsynligheden for at du handler

- Samfundet lærer os, at "quitters never win and winners never quit", men i virkeligheden viser data fra mit eksperiment, at vi ville være bedre stillet, hvis vi lidt oftere opgav ting, udtaler Steven Levitt, som står bag eksperimentet, i en pressemeddelelse. Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Møntkast kan spare dig for ubehagelig tvivl og dyrebare kognitive ressourcer, når der skal træffes beslutninger.

Om du skal gå fra kæresten eller sige jobbet op, er næppe en beslutning, du har overladt til et møntkast.

Men faktisk kan plat eller krone være et redskab, der hjælper dig med at gennemføre ændringer - og efterfølgende gør dig mere tilfreds med valget.

Det viser et nyt amerikansk studie, som er publiceret i The Review of Economic Studies.

Forskerne designede et eksperiment, hvor folk skulle tage stilling til en række ting - lige fra "skal jeg gå fra min kæreste", til "skal jeg få en tatovering?" - og kaste en mønt, der repræsenterede ja eller nej.

Efter to og seks måneder blev der fulgt op, og her viste det sig, at der var større sandsynlighed for, at forsøgsdeltagerne havde lavet en forandring i deres liv, hvis mønten havde sagt, de skulle.

Men ikke bare det - de var også substantielt gladere for beslutningen og sagde, at de ville træffe den samme beslutning igen.

Det resultat kommer ikke bag på psykolog Majken Matzau.

- Det er ufatteligt ubehageligt og energikrævende at være i tvivl. Hvis man vakler, kommer det til at udvande ens egen autoritet.

- Det er meget bedre at træffe en beslutning - hvilken som helst beslutning - og gå med den end at blive ved med at tvivle. For der har man ikke noget ordentligt fodfæste eller fundament, siger Majken Matzau.

Hun oplever, at mange lister fordele og ulemper op og fortaber sig i dem. Men den proces kan du godt spare dig.

- Den psykologisk skarpe løsning er at træffe en beslutning og så bagefter finde frem til alle grundene til, at det var den rigtige beslutning uanset udfaldet, siger Majken Matzau og fortsætter:

- Der hvor det virkelig virker, er, når begge beslutninger kan være lige rigtige. Kast mønten, lad universet afgøre det, og gå så 100 procent med udfaldet.

Det kan være, om du skal købe den ene eller anden bil. Du bliver gladest, hvis du træffer en beslutning og ikke ser dig tilbage.

- Det kan man sagtens implementere i sin hverdag, især med mindre beslutninger hvor man bliver ved med at sidde fast. Det frigiver livsenergi, siger Majken Matzau.

Mønteksperimentet viser også, at handling ofte er mest tilfredsstillende. For hvis du var i tvivl før, så er der risiko for, at du bliver ved med at være det, hvis ikke du ændrer noget.

- Inden for beslutningstagning er en god tommelfingerregel, at når du ikke kan beslutte dig for, hvad du skal gøre, så vælg den handling, der repræsenterer en forandring, frem for at fortsætte med status quo, udtaler Steven Levitt, som står bag eksperimentet, i en pressemeddelelse.

/ritzau fokus/

  • Trods ny lov kan psykisk syge tage kviklån
    - Samfundet lærer os, at "quitters never win and winners never quit", men i virkeligheden viser data fra mit eksperiment, at vi ville være bedre stillet, hvis vi lidt oftere opgav ting, udtaler Steven Levitt, som står bag eksperimentet, i en pressemeddelelse. Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken