Annonce
Bolig og livsstil

Reager hurtigt på symptomer på øjensygdom

Kan du ikke fornemme, hvad der sker til højre og venstre, når du fikserer på et punkt foran dig, kan det være et rigtig dårligt tegn. Grøn stær kan blandt andet føre til, at du risikerer at overse folk, der krydser en fodgængerfelt. (Modelfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Du kan ikke forebygge alvorlige øjensygdomme som grøn stær og alderspletter på nethinden, men hurtig behandling kan bremse skaderne.

Begynder synet at svigte, når du læser eller kører bil, så kan det være, at det er tid til nye briller.

Men der kan også være tale om en af de øjensygdomme, som rammer rigtig mange danskere med alderen. Og i så fald skal du reagere hurtigt.

Skader forårsaget af sygdomme som grøn stær og AMD - alderspletter på nethinden - kan nemlig ikke repareres.

Men du kan bremse udviklingen, fortæller Carsten Edmund, der er øjenlæge og formand for Øjenforeningen.

- Vi ser desværre, at mange af patienterne kommer for sent, siger han.

I værste fald kan det betyde, at man mister synet. Så er du over 45 og oplever en forværring, skal du blive undersøgt, fastslår han.

Ofte vil det være "gammelmandssyn", som er et udtryk for, at linsen i øjet bliver stivere med alderen. Det kan løses med et par nye briller.

Men har du grøn stær, er det til gengæld anderledes alvorligt. Sygdommen gør, at synsnerven langsomt visner, siger Carsten Edmund.

- Det kan give betydelige synsdefekter, og nervetrådene kan ikke genoprettes, siger han.

Derfor skal grøn stær, der typisk viser sig som udfald i synsfeltet, behandles hurtigst muligt. Det gør man blandt andet med øjendråber, der nedsætter trykket i øjet.

En anden hyppigt forekommende øjensygdom er AMD, hvor nogle af cellerne i nethinden går til grunde, forklarer Toke Bek, klinisk professor på Øjenafdelingen på Aarhus Universitet.

- Det er aldersslid, og man opdager det, ved at synet bliver dårligere, siger han og tilføjer, at der findes to former for AMD: den våde og den tørre.

Den våde, som er den mest alvorlige, betyder, at der kommer nye blodkar i øjet.

- De er meget destruktive og kan forårsage formforvrængninger. Det kan vise sig, ved at naboens flagstang slår buler, siger Toke Bek.

Her kan man behandle med medicin, der sprøjtes direkte ind i øjet.

Den tørre version af sygdommen er knap så aggressiv. Her kan man ifølge Øjenforeningen sænke risikoen for forværring med forskellige vitaminer. Det skal ske i samarbejde med en øjenlæge.

Den mest almindelige øjensygdom i Danmark er grå stær. Den viser sig også ved, at man bliver dårligere til at se, ligesom dobbeltsyn og blændingsgener er blandt de almindelige symptomer.

Sidstnævnte vil for eksempel vise sig, hvis du kører bil om natten og kommer i problemer, når du møder en modkørende bilist, forklarer Toke Bek.

Men modsat de to andre øjensygdomme kan grå stær fjernes ved en operation.

- Og det gør ingen forskel, hvor fremskreden den er, siger han.

Under operationen fjernes den beskadigede linse og erstattes med en af plastik.

/ritzau fokus/

  • PLUS PFS Reager hurtigt på symptomer på øjensygdom
    Kan du ikke fornemme, hvad der sker til højre og venstre, når du fikserer på et punkt foran dig, kan det være et rigtig dårligt tegn. Grøn stær kan blandt andet føre til, at du risikerer at overse folk, der krydser en fodgængerfelt. (Modelfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov