Annonce
Bolig og livsstil

Reager tidligt på hudallergi og mindsk generne

Christina Steiness har haft atopisk dermatitis - også kaldet børneeksem - hele sit liv. Hun har lært at navigere ud fra sin tilstand, men udbrud kan stadig opstå fra den ene dag til den anden - eksempelvis i stressede perioder. Her ses hendes eksem i udbrud. (Privatfoto) Foto: Privatfoto/Free

Eksem og kløe kan være starten på livslang allergi, som går ud over livskvaliteten, hvis der ikke reageres korrekt. Men mange ved ikke hvordan.

Som barn kunne Christina Steiness have svært ved at sove, fordi hendes hud kløede, og hun kom til at kradse sig til blods.

I teenageårene takkede hun nej til alkohol, fordi det forværrede tilstanden, og blev hjemme fra fester, når hendes eksem var i udbrud.

31-årige Christina Steiness har haft atopisk dermatitis - også kaldet børneeksem - hele sit liv. Derudover har hun kontaktallergi, ligesom 50 procent af dem, der har børneeksem, i øvrigt udvikler.

- Det har påvirket mig i forhold til at skulle til jobsamtaler eller et møde. Hvis jeg møder på arbejde med eksem i udbrud, så får jeg ofte kommentaren, at jeg ser træt ud, fortæller Christina Steiness og fortsætter:

- Det rammer mig, og det har det gjort, siden jeg var teenager. Så følte jeg mig pludselig også træt, og så blev det min historie, at jeg var hende, der var træt hele tiden.

Og hun er ikke alene med følelsen af, at eksem og allergi går ud over livskvaliteten. Det mærker otte ud af ti med hudallergi ifølge nye tal fra Astma-Allergi Danmark.

Det gælder særligt, hvis man ikke får det konstateret og behandlet rigtigt. Desværre ved mange ifølge Astma-Allergi Danmark ikke, hvornår og hvordan de skal reagere.

- Mange i dag stiller diagnosen selv, og så prøver man sig frem i blinde, siger Anne Holm Hansen, som er vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

- Men hvis man har eksem, så skal man reagere ved at gå til sin læge og blive udredt. Ellers fortsætter den onde cirkel. Den bedste behandling er at undgå det, man ikke kan tåle, og det kan man få klarlagt, hvis lægen foretager en lappetest, siger hun.

Omkring 20 procent af alle danskere har nemlig hudallergi. Og for en stor del påvirker det deres erhverv, fritid og socialliv.

Frisør, kok, mekaniker eller skuespiller stiller for eksempel krav til, at man skal kunne håndtere parfume, kemi, vand eller makeup.

Christina Steiness oplever, at hun med sin kost og sine valg - og særligt fravalg - i hverdagen kan holde langt det meste nede.

- Teknologien har gjort det lettere. For eksempel kan jeg undgå en del ting i kosmetik ved at bruge appen Kemiluppen. Og så kan jeg gå efter allergimærket Den Blå Krans.

Men selv de gode vaner er ikke nogen garanti. Stressede perioder eller en ny kombination af to produkter kan føre til udbrud.

Og nogle gange er parfume meget svært at undgå.

- I butikker bliver der nogle gange sprøjtet parfume ud i butikken fra dyser. Og i lufthavnen skal man gå igennem parfumeafdelingen i "tax free", siger Christina Steiness som eksempler.

I Københavns Lufthavn kan du nu blive ledt uden om parfumeafdeligen ved at dreje skarpt til venstre lige efter sikkerhedstjekket. Se efter Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark, og tryk på knappen for enden af gangen, så dørene åbner.

/ritzau fokus/

Christina Steiness træffer dagligt valg - og fravalg - for at undgå eksemudbrud. Her er hendes tilstand ikke i udbrud. (Privatfoto) Foto: Privatfoto/Free
  • Christina Steiness
    Christina Steiness har haft atopisk dermatitis - også kaldet børneeksem - hele sit liv. Hun har lært at navigere ud fra sin tilstand, men udbrud kan stadig opstå fra den ene dag til den anden - eksempelvis i stressede perioder. Her ses hendes eksem i udbrud. (Privatfoto) Foto: Privatfoto/Free
  • Casehistorie: Christina Steiness
    Christina Steiness træffer dagligt valg - og fravalg - for at undgå eksemudbrud. Her er hendes tilstand ikke i udbrud. (Privatfoto) Foto: Privatfoto/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t