Annonce
Bolig og livsstil

Robotkæledyr er forløberen for robotter i hjemmet

Sonys robothund Aibo blev i 2018 og 2019 relanceret i flere udgaver. Den går til en markedspris på cirka 3000 dollars - svarende til 20.000 danske kroner - og derfor er den primært målrettet technørder. Til gengæld vil den bane vejen for andre robotter i hjemmet, siger ekspert. (Arkivfoto) Foto: Kazuhiro Nogi/Ritzau Scanpix

Det handler om mere end bare legetøj, når flere tech-giganter udvikler små robotkæledyr til hjemmet.

Den kigger dig i øjnene og logrer med halen.

Det er ikke længere bare støvsugere og plæneklippere, som kommer i en digital robot-udgave, men også menneskets bedste ven.

Senest har Elephant Electronics tidligere på måneden præsenteret katterobotten MarsCat, og sidste år lancerede Sony en topmoderne nyversion af robothunden Aibo.

- Det nye er, at robotterne kan interagere med mennesker. Man har tidligere lavet robotter, som kunne løse simple opgaver, men de var samtidig programmeret til at undgå mennesker, siger Norbert Krüger, der er professor ved SDU Robotics.

De praktiske, men menneskesky robotter er eksempelvis plæneklippere eller rengøringsrobotter, som af sikkerhedshensyn skal køre væk fra mennesker.

Ved siden af har man set de intelligente robotter såsom digitale assistenter, som kan aflæse stemmer, men ikke bevæge sig.

- Så det er et stort skridt, at man nu har lavet de første prototyper på robotter, som både kan bevæge sig, aflæse deres omgivelser og interagere med mennesker, siger Norbert Krüger.

Samtidig har robotterne tidligere båret præg af, at teknologien var for klodset, siger Ole Ravn, der er professor og forskningsleder i robotteknologi ved DTU Elektro.

- Men teknologien er blevet mere moden, og virksomhederne ved godt, at robotterne skal fungere upåklageligt og være brugervenlige, hvis folk skal tage dem til sig, siger han.

Derfor er det næppe tilfældigt, at tech-giganter som Sony poster millioner af kroner i robotkæledyr.

- Robotkæledyrene er små, og de løser ikke vigtige opgaver. Så det er en sikker måde at teste teknologien - det er ufarligt legetøj, siger Norbert Krüger.

Det er nemlig vanskeligt at få en robot til at interagere med mennesker. Og forsøgsfasen kan ende anderledes alvorligt, hvis en robot kører bilen i grøften, gør skade på husets småbørn eller doserer forkert medicin.

Men kæledyrsrobotterne baner sandsynligvis vejen for mere avancerede robotter i hjemmet.

- På forbrugerniveau kan det betyde, at man på sigt ikke bare kan få robotstøvsugere, men rengøringsrobotter som gør hele badeværelset rent, siger han.

Man skal heller ikke kimse af, at kæledyrsrobotterne har noget nuttet over sig. Koblingen mellem det pædagogiske, legende og robotteknologi har nemlig stort potentiale.

Det har man for eksempel set i projekter med robotsæler til folk med demens.

- Det menneskelige, umiddelbare og legende kan både motivere, hjælpe folk til en sundere adfærd eller bruges i eksempelvis kampen mod ensomhed, siger Ole Ravn.

/ritzau fokus/

  • JAPAN-LIFESTYLE-ENTERTAINMENT-TECHNOLOGY-SONY-OFFBEAT
    Sonys robothund Aibo blev i 2018 og 2019 relanceret i flere udgaver. Den går til en markedspris på cirka 3000 dollars - svarende til 20.000 danske kroner - og derfor er den primært målrettet technørder. Til gengæld vil den bane vejen for andre robotter i hjemmet, siger ekspert. (Arkivfoto) Foto: Kazuhiro Nogi/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan