Rod i økonomien? Se de hyppigste kilder til overforbrug

Hvis du bruger flere penge, end du har, så ender du på et tidspunkt med gæld.

Og selv om folks økonomi og udgifter kan variere, er der en række faldgruber, som går igen hos dem, hvor kontoen altid ender i minus.

Eksempelvis de skjulte pengeslugere i hverdagen, fortæller Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

- Mange bruger penge uden at tænke over det. Og 50 kroner kan lyde af lidt, når man køber noget lækkert efter job, men det løber jo op på en måned, siger hun.

Socialt forbrug er en anden faldgrube - og det gælder især unge.

- Dem, som mister grebet omkring økonomien, har ofte en udpræget grad af socialt forbrug, siger Frederik Giese, der er projektchef hos Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens partnerskab "Plus på Kontoen".

- De bruger simpelthen flere penge med venner og i sociale sammenhænge, end de har planlagt, forklarer han.

I det hele taget er der mange, som snubler i budgettet.

For én ting er de faste udgifter, som bliver trukket automatisk via PBS. Noget andet er de variable udgifter, som kan løbe op på en måned.

- De mindre udgifter kan vælte læsset, hvis rådighedsbeløbet ikke er stort nok, siger Louise Skjødsholm.

Det kan være variable udgifter til rejsekort eller el, som først bliver trukket midt i måneden. Det kan også være udgifter til fødselsdage, ferier eller nyt vintertøj.

Her er en hyppig faldgrube, at folk tænker, at økonomien kun skred, fordi der var uforudsete udgifter.

- Men den slags ekstraudgifter vil opstå næsten hver måned. Og man kan ikke sige pyt hver gang. Hvis man ikke er realistisk, kan budgettet skride med et par tusind kroner om måneden, siger Louise Skjødsholm.

Man kommer heller ikke uden det impulsive forbrug, hvor man lader lysten styre værket. Det kan være hyppige udgifter til takeaway, vin eller andet livs-nyderi, eller det kan være store engangsbeløb til en ny telefon.

- Men fælles er, at man bruger penge, man ikke har. Og her vælger en del at finansiere med en kassekredit eller købe på afbetaling, siger Frederik Giese.

Louise Skjødsholm tilføjer, at mange med overforbrug glemmer at skelne mellem "need to have" og "nice to have", før de køber.

Samtidig indgår det langsigtede perspektiv ikke.

- De tænker: "Det er fint, vi køber den kaffemaskine nu, for vi har jo kassekreditten." Men de glemmer, at de også gerne vil på ferie om et par måneder - og man kan ikke altid læne sig op ad kassekreditten, siger hun.

/ritzau fokus/