Annonce
Bolig og livsstil

Sådan afskrækker du dit barn fra rygning

I dag er det hver tyvende skoleelev omkring 15 år, der ryger dagligt. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Mange børn i skolealderen ryger dagligt, men forældrene kan gøre noget for at forhindre den dårlige vane, fortæller professor i tobaksforebyggelse.

Der er stadig mange børn, der tager en smøg uden for skolegården eller på vej hjem.

Faktisk er der i dag lige så mange børn i skolealderen, der begynder på tobakken som for fire år siden. Det viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Og det er udtryk for en trist udvikling, mener Niels Them Kjær, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

- Regeringen har som mål, at ingen børn og unge skal ryge i Danmark i 2030. Derfor er det foruroligende, at tallene ikke har rykket sig på fire år, mens uret bare tikker, siger han.

Derfor skal der gøres en større indsats for at få de unge til at holde sig fra cigaretterne.

Og den indsats bør finde sted på hjemmefronten, mener Charlotta Pisinger, der er professor i tobaksforebyggelse på Københavns Universitet

Forældrene har nemlig stor indflydelse på, om børnene begynder at ryge eller ej, siger hun.

- Vi ved, at det har en effekt at indføre et røgfrit hjem, uanset om du er ryger eller ej. Bliver der aldrig røget i hjemmet, så har det en stor effekt - også selv om forældrene selv ryger og går udenfor, siger Charlotta Pisinger.

Noget andet er, hvordan man taler om rygning derhjemme.

Mange rygende forældre er nemlig bange for, at det virker dobbeltmoralsk, hvis de beder deres børn om ikke at ryge.

Men sådan behøver de ikke at have det, fortæller Charlotta Pisinger.

- Du skal være tydelig i din tilkendegivelse, uanset om du selv er ryger eller ej. Det er forkert, når rygere tror, at det ikke har nogen effekt at tale med deres børn om rygning, siger hun.

Mange børn forventer, at forældrene decideret forbyder rygning. Og sker det ikke, bliver de skuffede, viser flere undersøgelser.

Vær derfor klar i mælet, og gå ikke ud fra, at dine børn allerede ved, hvor farlige cigaretter er.

Fanger du dine børn i at ryge, skal du heller ikke være bange for at tage konfrontationen og den efterfølgende konflikt.

- Mange voksne har den opfattelse, at hvis man konfronterer børn med rygning, så gør de det bare i smug. Men virkeligheden viser, at de allerfleste børn vil rette sig efter, hvad forældrene siger, lyder det fra Charlotta Pisinger.

Det kan også betale sig at tale med børnene tidligt i livet.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse viser forskningen, at jo tidligere unge begynder at ryge, desto større er sandsynligheden for, at de ender som storrygere.

- Netop derfor er det vigtigt, at vi forstærker den tidlige indsats. Skolebørn skal ikke lære at ryge, siger Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse.

/ritzau fokus/

  • Flammerne kostede det laveste antal liv i 40 år i 2016 RB PLUS Sluk cigaretten og få en pengepræmie
    I dag er det hver tyvende skoleelev omkring 15 år, der ryger dagligt. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket