cookie-og-privatlivspolitik
Det kan være en fordel at træne i sportstøj med uldfibre, da det både er svedtransporterende og åndbart, oplyser seniorkonsulent ved Teknologisk Institut med speciale i tekstil Charlotte Fischer. Samtidig gør hun opmærksom på, at det kan købes i de fleste sportsbutikker. (Arkivfoto)

2

Billeder

Det kan være en fordel at træne i sportstøj med uldfibre, da det både er svedtransporterende og åndbart, oplyser seniorkonsulent ved Teknologisk Institut med speciale i tekstil Charlotte Fischer. Samtidig gør hun opmærksom på, at det kan købes i de fleste sportsbutikker. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Livsstil

Sådan bør du klæde dig til løb i efteråret

Ved løb i efterårssæsonen er det vigtigt at have fokus på at iklæde sig åndbare materialer, en god vindtæt jakke og huske at have nok tøj på.




18. oktober 2021 kl. 09:00 Af Ritzau

Det bliver tidligere mørkt, og temperaturerne falder. Derfor er det også vigtigt at tænke over påklædningen til efterårets løbeture.

Når der skal løbes i det omskiftelige vejr, er det vigtigt at iklæde sig flere lag, mener løbschef i Sparta Atletik og Løb Christian Friis.

Han foreslår tre lag på overkroppen.

Først en absorberende svedundertrøje og herefter en dri-fit T-shirt. Så afslutter man med en let vindjakke, som holder på varmen.

- Der er brug for noget andet end den klassiske T-shirt i bomuld, som stadig er populær hos mange. Den kan nemlig ikke transportere sveden væk, siger han.

Annonce

Også Charlotte Fischer, der er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut med speciale i tekstil, mener, at det er meget vigtigt, at man klæder sig lag på lag i åndbare materialer ved sin løbetur.

- Særligt er en fin uldtrøje eller noget træningstøj med uldfibre godt, siger hun.

Det er nemlig vigtigt at være korrekt påklædt, hvis man vil modvirke skader i den kolde sæson, understreger Christian Friis.

Hvis man har for lidt tøj på, kan det være svært at holde kroppen varm, eksempelvis ved intervaltræning, hvor man ikke er i konstant bevægelse.

- Hvis man eksempelvis løber i shorts, som nogle stadig gør, kan man meget nemt blive kold om lårene og kan lettere få fibersprængninger, særligt hvis træningen er eksplosiv, siger løbschefen.

Annonce

En typisk fejl, som Christian Friis observerer hos mange løbere, er, at man tager korte ankelsokker på. Det efterlader huden omkring anklen uden varmebeskyttelse, hvilket medvirker til, at anklerne hurtigt bliver kolde.

- Det er rigtig vigtigt at huske på at tage en sok på, som er længere end ankelsokken, når man løber. De skal dække det lille stykke hud mellem sko og tights, som kan blive rigtig koldt.

Men det er ikke kun anklerne, mange løbere glemmer at tænke over, når de skal løbe i de koldere temperaturer.

Det er også vigtigt at tænke over de korrekte løbetights, hvis man skal løbe udendørs. Særligt når vi bevæger os ind i november, mener Charlotte Fischer.

- Det er vigtigt at holde hele kroppen varm, og derfor er det en god idé med nogle tights, der er gode til at holde på varmen, siger hun.

Annonce

Christian Friis anbefaler, at man går ned i sin lokale sportsbutik og rådfører sig med personalet.

Samtidig opfordrer han til, at man er kritisk, når det kommer til priserne på træningstøjet, da det ofte ikke er nødvendigt med det dyreste i butikken - særligt ikke hvis man er helt ny som løber.

- Løb skal jo gerne være enkelt, ligetil og ikke koste en formue, siger løbschef Christian Friis.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce

ANNONCE