Du kan træne dig til en bedre smags- og lugtesans, der kan dissekere flere detaljer. Eller til at få den tilbage, hvis coronavirusset har taget den fra dig.
Selv den mest krasbørstige ost har mistet sin duft, og maden glider ikke rigtig ned, fordi den smager af tynd luft - eller af råddenskab.
Coronavirussen viser sig ikke bare som vejrtrækningsbesvær, hoste eller træthed. For mange er et tydeligt tegn, at de mister eller får forvrænget lugte- og smagssansen.
Det fortæller Therese Ovesen, som er klinisk professor på Flavour Klinikken under Regionshospitalet Holstebro. Her tester og behandler de patienter - herunder coronapatienter - der har problemer med dufte- og smagsindtrykkene.
Og hvis du vil genoptræne eller forbedre din lugte- og smagssans, kan du gøre brug af deres metode. Men det kræver en systematisk indsats.
- Det er ikke nok at tro, at sluserne er åbne, fordi næseborerne er åbne, siger Therese Ovesen og fortsætter:
- Når vi smager på vin og mad, så kan smagssansen kun registrere salt, sødt, surt, umami og bittert. Resten af nuancerne er din lugtesans, så dybest set er 80 procent af det afhængigt af en intakt lugtesans. Så du vil opleve, at når du træner din lugtesans, bliver din smagssans også bedre.
Når professoren siger, at indsatsen skal være systematisk, betyder det, at du to gange dagligt aktivt skal dufte til dufte til ting i nogle minutter.
Du skal bruge fire-fem dufte, som kan være tørrede krydderier fra skabet eller æteriske olier, hvor duften er koncentreret.
- Sædvanligvis vil vi sige en citruslugt, eukalyptus, rose og nellike, hvis man kender den. Det er ret vigtigt, at det er nogle dufte, man kender i forvejen.
- Så tager man dem frem på skift og dufter til dem i 10-20 sekunder gerne ad et par gange, forklarer hun.
Her er det muligt, at du slet ikke oplever noget. Men det betyder kun, at du skal fortsætte.
- Der kan sagtens gå uger eller måneder, før man får en aha-oplevelse. Den læring af duftene tager simpelthen så lang tid, for man skal ind at reparere den skade, eksempelvis coronavirusset har lavet på cellerne i det område, og så skal hjernen lige være med igen, siger hun.
Når du begynder at kunne genkende en af duftene i dit testkit, så er det tid til af skifte den ud.
- Hjernen skal genlære duftenes forskellige stregkoder, så det er vigtigt at blive eksponeret for flere stregkoder, beskriver Therese Ovesen.
Wender Bredie er professor i sensorik på Københavns Universitet, og han fortæller, at langt de fleste kan blive bedre til at dufte og smage.
- Den største gevinst ved at træne det er, at man bliver bedre til objektivt at beskrive, hvad der er hvad. Som børn har vi tit ikke lært at beskrive den ene og den anden duft, men lærer tilfældigt, siger han og fortsætter:
- Når man drikker et glas vin, er det en svær abstraktion at kunne adskille og dissekere de nøjagtige enheder i en kompleks sammenhæng. Det kræver eksponering, læring og mange gentagelser, så man skal øve sig. Desuden kræver det gode eksempler på grundsmage og dufte.
Du kan træne din absolutte følsomhed til at blive bedre, så du kan få flere nuancer med. Men du kan faktisk også træne den til at blive værre.
Det sker for eksempel, når man bliver mindre følsom over for stærk chili, forklarer Wender Bredie.
/ritzau fokus/
-
Professor i sensorik Wender Bredie sammenligner det at øve sig i at dufte med at løbe. Alle kan nemlig blive bedre til det - men det er ikke alle, der kan vinde et 100-meterløb. (Arkivfoto) Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix -
Der findes et kit, der hedder "Le nez du vin" med over 50 forskellige duftnoter. Det bruges til at træne sig op til at smage de mindste nuancer i vin. (Arkivfoto) Foto: Pascal Guyot/Ritzau Scanpix
