Annonce
Bolig og livsstil

Sådan finder du den mest energivenlige vaskemaskine

Du kan spare strøm ved at vælge en vaskemaskine med et såkaldt eco-program, hvor maskinen typisk vasker ved en lavere temperatur. Foto: /ritzau/Mathias Christensen

Hvis du vil have en vaskemaskine, der bruger så lidt vand og strøm som muligt, skal du først og fremmest gå efter den rigtige størrelse på maskinen.

Hvis du skal skifte din gamle vaskemaskine ud med en ny, er det oplagt at kigge på energimærkningen for at finde en maskine, der bruger så lidt strøm som muligt.

Men faktisk betyder det mere for energiforbruget, at du vælger en vaskemaskine i en størrelse, der passer til dit behov, fortæller Gitte Sørensen, der er projektleder med ansvar for test af hvidevarer hos Forbrugerrådet Tænk.

- Hvis et par har en vaskemaskine med en meget høj kapacitet, så bliver maskinen måske kun fyldt halvt op, og så får man sandsynligvis ikke en energibesparelse, selv om maskinen har den bedste energimærkning, siger hun.

Ifølge Energistyrelsen vasker de fleste kun tre kilo tøj af gangen, men de fleste maskiner er beregnet til større mængder, og dermed bruger de også mere energi.

Derfor kan det være bedre at købe en mindre maskine, hvor du er sikker på at fylde den op hver gang, siger Bjarke Hansen, der er ingeniør hos Energistyrelsen.

- I nogle tilfælde kan det betale sig at købe en maskine med energimærke A++ og en kapacitet på seks kilo frem for en maskine med A+++ og en kapacitet på otte kilo, hvis man reelt ikke har brug for den store maskine, siger han.

Maskinens størrelse har også betydning for vandforbruget. Vasker du 3-5 kilo tøj, går der cirka 39 liter vand per vask, men vasker du 8 kilo tøj, går der typisk 56 liter vand per vask, viser beregninger fra Energistyrelsen.

Nogle vaskemaskiner justerer vandforbruget efter, hvor fuld maskinen er, men som hovedregel vil du få den største energibesparelse ved at vælge en maskine med en kapacitet, der passer til dit behov, siger Gitte Sørensen.

Når du har fundet dit behov, er det en god idé at gå efter en vaskemaskine med det bedste energimærke, som er A+++.

Det kan også spare dig penge. Ifølge Energistyrelsen koster en vaskemaskine på 7 kilo med energimærke A cirka 520 kroner om året i strøm, mens en maskine med A+++ koster cirka 350 kroner om året.

På energimærket kan du også se, hvor mange kilowatt-timer maskinen bruger per år, så du på den måde kan sammenligne forskellige maskiner.

Men forbruget i kilowatt-timer er beregnet ud fra nogle enkelte vaskeprogrammer, som ikke nødvendigvis er dem den almindelige forbruger typisk bruger, siger Gitte Sørensen.

Derfor kan du ikke være sikker på, at antallet af kilowatt-timer passer til dit vaskemønster.

- Jeg ville gå mere op i at få en maskine med en kapacitet, der passer til dit behov, siger Gitte Sørensen.

Hvis du ofte tørrer tøj i en tørretumbler, kan du også med fordel kigge på centrifugeringsevnen, når du vælger vaskemaskine, siger Bjarke Hansen.

- Hvor vådt eller fugtigt dit tøj er efter centrifugering har en direkte betydning for, hvor meget energi du bruger på at tørre tøjet i tørretumbleren, siger han.

Og vil du virkelig sætte dig grundigt ind i forskellige vaskemaskiners energiforbrug, inden du køber, kan du typisk finde maskinernes manual på producenternes hjemmesider.

Energistyrelsen fraråder at købe kombimaskiner, der både kan vaske og tørre. Kombimaskinerne bruger typisk mere energi end separate maskiner.

Fakta: Spar energi ved tøjvask

- Fyld maskinen helt op. Maskinen er fyldt, når du kan have din knyttede næve i tomrummet over tøjet uden at presse tøjet sammen.

- Skru ned for temperaturen. Halverer du temperaturerne fra 40 til 20 grader, sparer du 55 procent af elforbruget. Husk at bruge et vaskepulver til koldvask.

- Drop forvasken, og vælg et kort program, hvis tøjet ikke er meget snavset.

- Spring vasken over en gang imellem og luft tøjet i stedet for.

Kilde: sparenergi.dk.

  • RB PLUS Din vaskemaskine er altid på tilbud
    Du kan spare strøm ved at vælge en vaskemaskine med et såkaldt eco-program, hvor maskinen typisk vasker ved en lavere temperatur. Foto: /ritzau/Mathias Christensen
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved indrefjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase