cookie-og-privatlivspolitik
De Gule Vestes demonstrationer har eskaleret, siden de begyndte i efteråret. Og ifølge fransk politi har mindst ni personer mistet livet som følge af optøjerne. (Arkivfoto)
De Gule Vestes demonstrationer har eskaleret, siden de begyndte i efteråret. Og ifølge fransk politi har mindst ni personer mistet livet som følge af optøjerne. (Arkivfoto)
Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix

Livsstil

Sådan forholder du dig til en demonstration på ferien

Lyt til politiet, søg væk fra mængden, og lad kameraet blive i lommen. Ellers risikerer du, at forsikringen ikke dækker dine skader.




12. april 2019 kl. 12:00 Af Af Cecilie Lyngberg/ritzau fokus/

Annonce

Tåregas, brændende biler og voldelig tumult.

Det syder af uro i flere af de storbyer, hvor mange danskere rejser på ferie i foråret. Derfor skal man tage sine forholdsregler.

- Flere af demonstrationerne er eskaleret over tid, og demonstrationerne omkring de gule veste i Frankrig er blevet voldelige. Så det strammer til, siger Karin Tranberg fra assistanceorganisationen SOS International.

Samme advarsel lyder fra Udenrigsministeriets Borgerservice, som også holder et vågent øje med de forskellige demonstrationer.

- Lige nu foregår det primært i London, Paris og Barcelona. Men det kan i princippet opstå alle steder. Så vores anbefaling er, at man forbereder sig inden afrejse, siger Ingrid Dahl-Madsen, der er souschef i Udenrigsministeriets Borgerservice.

Hun råder til, at man henter Udenrigsministeriets app "Rejseklar" og tilmelder sig Danskerlisten.

- Når vi får informationer om, at det igen trækker op til voldelige sammenstød i eksempelvis Paris, kan vi sende en push-besked om, at du skal undgå bestemte områder, siger Ingrid Dahl-Madsen.

Hun råder også til, at du læser Udenrigsministeriets rejsevejledning og følger med i nyhedsmedierne.

Hvis du alligevel render ind i en demonstration, skal du lytte til de lokale myndigheder og bevæge dig væk.

- Hvis det trækker op til optøjer, eller du kan høre en demonstration længere nede ad gaden, så er vores klare anbefaling, at du bevæger dig væk. Du skal ikke stå og filme med telefonen, siger Ingrid Dahl-Madsen.

Selv om du bare kigger på fra sidelinjen, kan den slags gå vildt for sig i udlandet.

- Man kan blive sidestillet med en demonstrant og komme i karambolage med politiet, siger Karin Tranberg.

Desuden kan situationen eskalere hurtigt. Og du risikerer ikke bare tåregas, knippelslag eller en tur i asfalten, men også kraftige reaktioner fra børnene, hvis du rejser med familien.

- Det kan give traumer hos barnet og ende med behov for krisehjælp, fordi de har set folk, som bløder, er blevet trampet ned og slået med knipler, siger Karin Tranberg.

I den praktiske ende risikerer du også, at forsikringen ikke vil betale en krone, hvis du er gået imod myndighedernes anbefaling.

- Nogle forsikringsselskaber vil mene, at det er en accept af risiko. Og det kan være afvisningsgrund, siger Karin Tranberg.

Hvis du havner i et område med optøjer, er det også vigtigt, at du ringer hjem og fortæller, at du er okay, tilføjer Ingrid Dahl-Madsen.

- Rigtig mange af de opkald, vi får i det globale vagtcenter, er fra pårørende, som har set i medierne, at der er sket noget et sted, hvor deres søn eller datter er på rejse, siger hun.

/ritzau fokus/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Konkurrence-banner

KONKURRENCE Deltag i vores Livsstil konkurrence og vind et gavekort på kr. 1.000,- til brugskunt i Garant Nykøbing Falster.

Hvor mange påskeæg er der i Livsstils magasinet?



Konkurrencebetingelser
Konkurrencen afholdes af LF Livsstil og er ikke købsbetinget.

Konkurrencen er åben for alle personer, der har bopæl i Danmark, undtagen ansatte og nærmeste familie til personer der arbejder for Lolland-Falsters Folketidende eller Folketidende Gruppen. Vinderen får direkte besked via e-mail og offentliggøres på LF Livsstils Facebookside og på Folketidende.dk. Sidste frist for deltagelse er den 11.april. Vinderen udtrækkes fredag d. 12. april og vil få direkte besked, samme dag som konkurrencen er slut.

Annonce