Annonce
Bolig og livsstil

Sådan gør du elcyklen klar til vinter

Man kører typisk hurtigere på en elcykel, end man gør på en almindelig cykel. Det stiller højere krav til bremser og vejgreb i glat føre. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Elcyklen kører typisk hurtigere, længere og indeholder flere tekniske dele. Derfor skal den have kærlig opmærksomhed inden vinter.

Vi køber elcykler som aldrig før, og købsprisen kan let snige sig over de 10.000 kroner.

Derfor er det vigtigt at tænke på vinterklargøring og vedligehold.

Men netop her snubler mange i pedalerne, forklarer Jakob Nielsen, der er indehaver af Fri Bikeshop i Aarhus med spidskompetence i elcykler.

- Folk tror fejlagtigt, at nu har de købt en dyr cykel, og så skal der aldrig laves noget. Men i virkeligheden er det ligesom med biler: En dyr bil er typisk også dyrere i reparation og vedligehold, siger han.

Samme besked lyder fra Forbrugerrådet Tænk, som gennem flere år har testet en bred palet af markedets mest solgte elcykler.

Tendensen er klar: Elcyklerne kræver mere vedligehold. Og det bliver tydeligt om vinteren, hvor frost, vejsalt og rust kommer i spil.

- En elcykel har flere komponenter, knapper, ledninger og elektriske forbindelser. Derfor er den tilsvarende mere udsat, siger Thorben Bayer, der er ansvarlig for test af elcykler i Forbrugerrådet Tænk.

Samtidig kører folk i snit også hurtigere og flere kilometer på deres elcykel.

- Både dæk, kæde, bremser og andre sliddele bliver brugt hårdere, når du kører længere, hurtigere og bruger bremsen mere. Det gælder især bykørsel, hvor der er mange start og stop-situationer, siger Jakob Nielsen.

Derfor er det også et oplagt sted at starte vinterklargøringen: Tjek, om bremser og dæk fremstår slidte.

- For det bliver om muligt endnu mere vigtigt at have ordentligt vejgreb og kunne bremse ordentligt i glat føre, siger Thorben Bayer.

Sørg også for, at du kører med det anbefalede tryk i dækkene.

Hvis dækkene er halvflade, bliver rullemodstanden større og vejgrebet dårligere.

- Det er både dårligt for trafiksikkerheden, det slider mere på batteri, dæk og motor - og der er større risiko for punktering, forklarer Thorben Bayer.

Sørg også for at vaske cyklen.

Vask vejsalt og bremsestøv af, og giv kæden en god vinterolie.

For slud, sjap og vejsalt øger risikoen for rust.

- Opskriften er den samme som med almindelige cykler. Men igen kan folk blive snydt af, at cyklen har været dyr, og derfor tror de, at den kan holde til mere, siger Jakob Nielsen.

Motor, display og stikkontakter skal du til gengæld holde fingrene fra.

Kulden kan give forsinkelse i displayet, men det betyder ikke, at noget er i stykker.

- Igen skal man se elcyklen lidt som en bil: Du skal holde den ren og vaske den udvendigt. Men du skal ikke skille delene ad, for så risikerer du, at der kommer vand ind forkerte steder, siger Jakob Nielsen.

/ritzau fokus/

Man kører typisk hurtigere på en elcykel, end man gør på en almindelig cykel. Det stiller højere krav til bremser og vejgreb i glat føre. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Henning Bagger
    Man kører typisk hurtigere på en elcykel, end man gør på en almindelig cykel. Det stiller højere krav til bremser og vejgreb i glat føre. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • FØRSTE SNE TRÆER VEJ CYKLIST VINTER
    Man kører typisk hurtigere på en elcykel, end man gør på en almindelig cykel. Det stiller højere krav til bremser og vejgreb i glat føre. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem