Sådan håndterer du den modstandsdygtige mælkebøtte

Selv om et af de koldeste danske forår i mange år har forsinket plantelivet, er den udskældte ukrudtsplante mælkebøtten, som faktisk er en urt, alligevel dukket talstærkt op i det danske landskab.

Den har nemlig ikke været negativt påvirket af, hvor regnfuldt og koldt det har været. Det siger Mia Stochholm som er medforfatter til "Havehåndbogen".

Mælkebøtten er utroligt dominerende og hårdfør, og den har en fordel over nogle af de andre planter, fordi den har en kæmpe pælerod, der lagrer en masse energi i løbet af efteråret og vinteren.

- Så selv om græssets vækst og andre planter har været begrænset af vejrforholdene, pisker mælkebøtten bare op, siger hun.

Netop på grund af denne pælerod, er det vigtigt, at man får hele roden med op, hvis man ønsker at fjerne ukrudtsblomsten. Og det kan gøres på flere måder.

- Der findes jo deciderede mælkebøttejern, så dem vil jeg anbefale, at man bruger, siger Louise Møller, som er gartner og havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Nogle forsøger også at bekæmpe planten med kogende vand, men det når bare ikke helt ned til roden, forklarer hun.

- Jeg har selv prøvet at bruge kogende vand, og det slår kun bladene ihjel - ikke roden. Og fordi der nede i roden er så meget oplagret energi, sætter den i løbet af en uge eller to nye blade, siger hun.

Louise Møller fortæller desuden, at kogende vand også skader det omkringliggende planteliv og jordens mikroliv.

Hvis man ønsker at begrænse mælkebøtter i at sprede sig endnu mere, er det vigtigt, at man får fjernet blomsterhovedet, imens det stadig er gult.

Mælkebøttens frø er nemlig lige så levedygtige som selve planten, og når mælkebøtten afblomstrer, omdanner blomsterhovedet sig til små grå paraplyformede fnok.

Her kan vinden blæse hundredvis af frø rundt omkring i haven, eller man kan selv sprede frøene, hvis man leger "hvor mange kærester har du?", ved at puste til blomsterhovedet og se hvor mange fnok der bliver tilbage.

- Man kan jo også lave en leg ud af at begrænse mælkebøtternes spredning i haven, ved at få børnene til at gå rundt og samle mælkebøttehoveder, og så kan de få en krone per hoved, foreslår Mia Stochholm.

Selv om den kan være en torn i øjet på nogle haveejere, har den faktisk en stor værdi for insekterne og dermed også resten af haven. Derfor anbefaler de begge, at man lader mælkebøtterne stå.

- Man kan selvfølgelig godt fjerne dem, hvis de skyder op mellem fliserne, men lad dem stå på græsplænen og i bedene så længe som muligt. Det gavner nemlig resten af haven på længere sigt, siger hun.

/ritzau fokus/