Annonce
Bolig og livsstil

Sådan kan du overvinde din vandskræk

Mere end hver fjerde - 26,4 procent - i alderen 18-74 år kan enten ikke svømme eller må betegnes som en usikker svømmer, viser en undersøgelse fra TrygFonden og Dansk Svømmeunion. I undersøgelsen angiver hver anden, at de kan svømme 200 meter eller længere uden hjælpemidler. Det er den nordiske definition på at kunne svømme. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Har du vandskræk, men vil gerne lære at svømme, bør du starte ud i lavt vand og prøve at få hovedet under overfladen. Allier dig med en, der kan støtte dig.

Mange mennesker har helt naturligt lyst til at springe i vandet ved stranden eller i svømmehallen, men for en del er det faktisk lige modsat.

Har du vandskræk, bliver du nemlig ængstelig ved tanken om at skulle boltre dig i vandet.

Mange har fået vandskræk som børn, fordi de har oplevet noget ubehageligt i vandet, fortæller Dorthe Ørving, der er daglig leder og underviser i Holbæk Svømmeklub.

Det kan for eksempel være, at de blev kastet i vandet, da de skulle lære at svømme, eller at de har haft en dårlig oplevelse i svømmehallen.

Vil du overvinde din vandskræk, anbefaler Dorthe Ørving, at du starter ud i lavt vand og forsøger at få hovedet under overfladen.

- Få hovedet stille og roligt ned i vandet. Måske skal du holde dig for næsen. Så kigger du ned i vandet, mens du holder sig for næsen, og så kigger du op igen.

- Svøm med nogle flyderedskaber, hvis du er tryg ved det. Du kan holde i nogle plader eller håndvægte, så du kan få den der vægtløse fornemmelse, fordi mange med vandskræk kan ikke finde ud af at rejse sig op. De har ikke kontrollen. De vil prøve at række efter bunden, ligesom hvis du falder, siger Dorthe Ørving.

Et par dykkerbriller vil også gøre dig gavn, fordi det vil gøre dig tryggere i vandet, når du ikke behøver at lukke øjnene.

Det kan også være mere trygt at komme på et tidspunkt, hvor der ikke er så mange på stranden eller i svømmehallen.

- Det kan være yderpunkterne, om formiddagen. Sådan så du ikke bliver overrumplet. Noget af det, der trigger folk, der er bange for vand, er, hvis der kommer syv børn løbende og laver en bombe, så du mister balancen og bliver plasket til, siger Dorthe Ørving.

Du bør også alliere dig med en ven, der kan støtte dig i processen. Vær ikke bange for at fortælle, at du har vandskræk.

- Hvis du har en aftale og får det sagt højt, så er det nemmere at komme afsted, siger hun.

Det er også vigtigt, at du bliver bevidst om, hvordan du trækker vejret, når du er i vandet.

- Når du bliver bange, så hyperventilerer du som regel, og så ophober du jo kuldioxid i kroppen, og så bliver du mere og mere forpustet og panisk. Så derfor skal du kontrollere din vejrtrækning.

- Pust den gamle luft ud, og tag den nye luft ind i en rolig frekvens, mens du står i vandet, siger hun.

Jesper Grønlund, der træner voksne med vandskræk i Aalborg Svømmeklub, fortæller, at det kan tage op til et år, før du som svømmer med vandskræk føler dig helt tilpas i vandet.

Han hopper selv i bassinet med sit hold, fordi det gør svømmerne trygge.

- Jeg plejer at sammenligne det med, at det er lidt ligesom at køre i bil.

- Ingen vil køre bil, hvis de ikke ved, hvor bremsen sidder. Det er med at lære dem, hvordan vi får bremset, hvis de bliver utrygge eller nervøse, fordi det er der, deres frygt kommer fra. De har ikke vidst, hvordan de skulle håndtere det. Og det er jo der, det kan gå galt, hvis der ikke er nogen, der holder øje med en, siger Jesper Grønlund.

/ritzau fokus/

Mange får vandskræk som børn, og det kan være svært at komme af med. Men det er ikke umuligt. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Svømning
    Mere end hver fjerde - 26,4 procent - i alderen 18-74 år kan enten ikke svømme eller må betegnes som en usikker svømmer, viser en undersøgelse fra TrygFonden og Dansk Svømmeunion. I undersøgelsen angiver hver anden, at de kan svømme 200 meter eller længere uden hjælpemidler. Det er den nordiske definition på at kunne svømme. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Svømmeundervisning
    Mange får vandskræk som børn, og det kan være svært at komme af med. Men det er ikke umuligt. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

105 taget i fartkontroller

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse