Annonce
Bolig og livsstil

Sådan klarer du flyveturen med en baby

Som forældre er det vigtigt at afstemme forventninger med hinanden, inden man flyver på ferie med små børn. Turen skal planlægges ud fra barnets behov, og der er ikke tid til at slappe af i flyveren, vurderer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Mange forældre er bekymrede for flyveturen med et spædbarn, men eksperter har gode råd klar før påskeferien.

Påskeferien er lige om hjørnet, og det betyder, at mange familier pakker kufferten og rejser til syden for at få et afslappende afbræk fra hverdagens stressende rutiner.

Men rejser du med en baby, giver den forestående flyvetur måske anledning til mere nervøsitet end glæde.

For hvad nu, hvis barnet ikke vil stoppe med at græde i flyveren, og alle de andre passagerer bliver irriterede på dig?

Det er der råd for.

For de helt små børn handler det ifølge to eksperter om at holde dem beskæftiget med en god blanding af velkendte rutiner og små overraskelsesgaver.

- Det kan være noget legetøj, som barnet ikke har set før - eller små ting, som man ved, de vil blive glade for, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Også sundhedsplejerske Else Guldager råder til, at du har en overraskelse med i håndbagagen, som du kan fiske frem, når barnet mister koncentrationen.

- En lille ting som afledning er rigtig godt. Hvis man er rigtig heldig, morer barnet sig endda over det, siger Else Guldager.

Glem bekymringerne om, at barnet græder eller larmer under flyveturen.

For selv om det er to verdener, der støder sammen, når børnene forstyrrer passagerer, der har glædet sig til at slappe af på en ferie, så har de fleste også forståelse for situationen, mener Margrethe Brun Hansen.

- Alle passagerer synes, at det er irriterende med et grædende barn, og det er en reel følelse. Men hvis de kan se, at forældrene gør, hvad de kan, så hjælper det, siger hun og tilføjer:

- Gå en tur op og ned ad gangen i flyet, hvis barnet græder. Barnet bliver næsten altid stille, når man går en tur, og de andre passagerer lægger mærke til, at man gør noget for at få barnet til at være så stille som muligt, siger Margrethe Brun Hansen.

Og så er det en god idé at have alt det praktiske på plads. Tænk over, hvilket tidspunkt du bestiller flyrejsen til. Hvis du kan få flyveturen til at falde sammen med barnets normale soverutine, har du købt dig selv noget ro og overskud.

- Man kender nogenlunde deres rytme. Og det er jo fedt, hvis de falder i søvn og sover en del af turen, siger Else Guldager.

Margrethe Brun Hansen råder forældrene til at skabe "en lille rede oppe i flyveren".

- Man kan sørge for, at der er trygt og godt. Få dem skiftet og giv dem mad, og lad dem hoppe på dit skød, så længe de har lyst. Meget mere kan man ikke gøre, siger Margrethe Brun Hansen.

/ritzau fokus/

  • Som forældre er det vigtigt at afstemme forventninger med hinanden, inden man flyver på ferie med små børn. Turen skal planlægges ud fra barnets behov, og der er ikke tid til at slappe af i flyveren, vurderer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland