Annonce
Bolig og livsstil

Sådan klimasikrer du din kælder

Er dit hus sikret mod de massive mængder af regn, som forventes de kommende årtier? Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis der pludselig står vand i kælderen, så sørg for at sikre døre og vinduer - og opbevar ting i plastikkasser og ikke i pap, hvis de skal stå i kælderen. (Arkivfoto) Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Har dit hus brug for en redningsvest, hvis regnen falder tungt? Hvis du har kælder, bør du undersøge, om dit hjem skal sikres mod klimaforandringerne.

Skybrud, oversvømmelser, stormflod og lange perioder med vedholdende regn.

Medmindre du er fuldstændig pjattet med at blive gennemblødt eller hoppe i vandpytter, tegner fremtiden ifølge klimaeksperter ikke særligt lys.

Og er du husejer, bør du tage et grundigt kig på dit hjem - især hvis du har et hus med kælder, mener Inge Faldager, der er seniorkonsulent hos Teknologisk Institut.

- Man skal være opmærksom på, at det er eget ansvar at sikre sin ejendom mod vand, fastslår hun.

Vand op til omkring ti centimeter kan man sagtens sikre sig imod, tilføjer hun.

Hvis du har en kældernedgang, kan du bygge en lille kant rundt om den. Du bør også overveje at få installeret et højvandslukke, hvis du ikke allerede har det, mener Inge Faldager.

Det er en dyr løsning - til gengæld er den effektiv og sikrer, at du ikke får toiletvand i kælderen, hvis kloakken pludselig er fyldt.

Og så tilbyder nogle forsikringsselskaber tilmed rabat på din forsikring, hvis du har fået installeret højvandslukke.

- Derudover bør du kigge på materialet i din kælder. Sker der oversvømmelse, går det værst ud over kældre med parketgulve og gipsvægge, siger Inge Faldager.

Der findes også en række andre løsninger, du kan se nærmere på. For eksempel er der udviklet en redningsvest til boliger - en vandtæt dug, der ruller sig op omkring dit hus, når vandet kommer.

Andre virksomheder sælger aluminiumsskotter, som du kan sætte foran døre og vinduer, når der er risiko for regn.

Men inden du går ud og investerer, foreslår Inge Faldager, at du undersøger dit område. For der er stor forskel på, hvor stor risikoen er for oversvømmelser, alt afhængigt af hvor du bor.

Det kan du i første omgang gøre på dingeo.dk, som har samlet alle tilgængelige oplysninger om din matrikel i en stor database.

- Her kan du se alt fra trafikstøj og radon til risikoen for oversvømmelse, siger Inge Faldager.

Bor du i et område med stor risiko for oversvømmelse, er det nødvendigt, at du ser ud over din egen næsetip, forklarer Søren Andreasen, der er ingeniør og afdelingsdirektør ved Franck Miljø- og Geoteknik.

- Hvis man bor i et kystnært område, så er det ikke en opgave for enkeltpersoner - her bliver man nødt til at lave diger, siger han og tilføjer:

- Sådan noget er ekstremt dyrt.

Derfor bør du undersøge, om der er muligheder for kommunal hjælp i dit område - eller om der er en grundforening, du kan tage det op i.

- Der er så store naturkræfter på spil, og i sådanne tilfælde er det hele områder, der skal klimasikres, og ikke bare en enkelt ejendom, siger Søren Andreasen.

/ritzau fokus/

  • Kraftig regn i Svendborg Efter skybrud i Svendbord
    Er dit hus sikret mod de massive mængder af regn, som forventes de kommende årtier? Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis der pludselig står vand i kælderen, så sørg for at sikre døre og vinduer - og opbevar ting i plastikkasser og ikke i pap, hvis de skal stå i kælderen. (Arkivfoto) Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem