Annonce
Bolig og livsstil

Sådan modstår du de usunde fristelser i supermarkedet

Lader du dig friste af de søde sager, der altid ligger ved kassen i supermarkedet? Her er seks råd til at komme gennem indkøbsturen uden at få uventede varer med hjem. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Særligt unge har en tendens til at komme hjem fra supermarkedet med en usund vare, der ikke stod på indkøbslisten, viser ny undersøgelse.

Du står i køen i supermarkedet og venter på, at kunden foran dig langsommeligt lægger sine varer på båndet.

Til venstre for dig bugner en hylde med lakridspiber og mintpastiller - og til højre står kasser fyldt med flødeboller og sodavand på tilbud.

Smider du en ekstra vare eller to i indkøbskurven? Så er du langt fra alene.

En ny undersøgelse lavet af analyseinstituttet YouGov for Forbrugerrådet Tænk viser nemlig, at rigtig mange danskere kommer hjem fra indkøbsturen med en uventet, usund vare i posen. Og særligt de yngre forbrugere bliver nemt fristet.

Således viser undersøgelsen, at 43 procent af de unge mellem 17-25 år køber en ikke-planlagt usund vare - sodavand, slik, kage, chips eller lignende - ved halvdelen af deres indkøb eller oftere.

- Vi kan se, at 41 procent af dem, der køber uplanlagte, usunde ting, ofte fortryder deres indkøb, siger Sofie Risborg, der er projektleder på "Tyg på det", Forbrugerrådet Tænks nye kampagne, der har til formål at gøre unge til mere kompetente forbrugere i supermarkedet.

- Det tyder på, at de unge både mangler viden og værktøjer, så de undgår fristelser og indkøb, de senere fortryder, siger hun.

Forbrugerrådet Tænk og butiksekspert Mikkel Pii - kendt fra blandt andet DR-programmet "Spis og spar" - giver her en række råd til, hvordan du undgår at blive fristet.

1) Tænk dig om

Pladserne tæt ved kassen er ofte fyldt med usunde fristelser og tilbud, og her skal du ganske enkelt bruge din sunde fornuft.

- Vi foretager mange af vores handlinger ud fra en automatreaktion - for eksempel den spontane tanke: "det her er et tilbud, det må jeg ikke gå glip af", forklarer Mikkel Pii.

- Men hvis man overvejer det en gang mere, vil man ofte finde ud af, at det ikke er noget, man har brug for. Så brug den "bevidste" hjerne i stedet for at handle efter en umiddelbart lyst, råder han.

Sagt med andre ord: Tænk dig om en ekstra gang, inden du kaster noget ned i kurven, der ikke står på din liste.

2) Vælg en mindre indkøbskurv

Store indkøbskurve med hjul er nemmere at fragte rundt og gør, at du ikke på samme måde lægger mærke til, hvor meget du køber.

Vælg i stedet en lille kurv, som du skal bære på armen, råder Forbrugerrådet Tænk.

3) Køb ikke ind på tom mave

Hjernen reagerer positivt på fedt og sukker, fordi belønningscenteret i hjernen bliver stimuleret ved synet af lækkerier, forklarer Mikkel Pii.

- Sukker kalder på et eller andet i os. Står der en slikskål foran dig, stimulerer den lysten til søde sager, allerede inden du har smagt på det. Og det ved supermarkederne godt, siger han.

Sørg derfor for at være mæt, når du handler, så du ikke køber lækre sager, fordi du er sulten.

4) Skriv indkøbsseddel

Har du nogensinde tænk over, at mælk altid står helt nede i den anden ende af butikken?

Det gør den, fordi det ofte er på indkøbslisten hos forbrugerne - og på vejen gennem butikken er der rig mulighed for at opstille lækre fristelser og gode tilbud.

- Du ved, at alle fristelserne kommer, allerede inden du træder ind i butikken, så sørg for at have en indkøbsliste - og aftal med dig selv, at du ikke skal lade dig påvirke af andet i butikken, siger Mikkel Pii.

5) Vær kritisk over for gule skilte

Gule mærkater betyder udsalg - det er i hvert fald sådan, mange vil opfatte det. Det samme gælder kasser med varer, der ligger hulter til bulter.

Men vær kritisk, når du møder vilde farver og rodebunker, lyder opfordringen fra Forbrugerrådet Tænk - er der overhovedet tale om et tilbud og har du egentlig brug for varen?

6) Sæt lidt penge af til slik

Nogen gange er alle gode intentioner ikke nok, og er du sikker på, at du falder i, når du møder et tilbud på chips eller cola, så er der en anden måde, du kan tage kontrol over situationen.

- Aftal med dig selv, at du har 50 kroner at snolde for. På den måde går du aktivt ind og vælger, hvad du skal købe i stedet for at lade dig lokke af ting, du egentlig ikke ville have - og så synder du med god samvittighed, siger Mikkel Pii.

/ritzau fokus/

  • Parallelimport
    Lader du dig friste af de søde sager, der altid ligger ved kassen i supermarkedet? Her er seks råd til at komme gennem indkøbsturen uden at få uventede varer med hjem. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem