Annonce
Bolig og livsstil

Sådan påvirkes du af skjult reklame

Når du scroller gennem Instagram-feedet på din telefon, er der stor sandsynlighed for, at du udsættes for skjult reklame. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når du bliver udsat for skjult reklame, når du ikke at få paraderne op og forsvare dig, fortæller seniorjurist.

Vitaminpiller, vegetariske måltidskasser og vilde vinterferier.

Variationen i produkter, som du støder på, når du følger influencers og bloggere på medier som Instagram og YouTube, synes næsten uendelig.

Men ofte optræder reklamen skjult. Og hvis det er tilfældet, kan det være svært for dig som forbruger at gennemskue.

For modsat den traditionelle tilbudsavis fra supermarkedet er reklamer på de sociale medier pakket ind i en form, som du ikke nødvendigvis forbinder med reklamer.

- Du har ikke paraderne oppe på samme måde, når du ikke ved, at der rent faktisk er tale om en reklame. Derfor er skjult reklame forbudt, siger Maria Liljeqvist, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk.

Derfor er der stor sandsynlighed for, at du forholder dig ukritisk, hvis din yndlingsblogger fremviser sine vitaminpiller i dit feed på Instagram - uden at fortælle, at der er kommercielle interesser mellem vedkommende og en virksomhed.

Modsat traditionelle reklamer, der kommer ind gennem brevsprækken, er det også sværere at takke nej til de digitale af slagsen.

Ifølge Maria Liljeqvist handler det derfor om, at man skal huske på, at der er reklame mange steder, bevare sin kritiske sans og stille sig selv de kritiske spørgsmål.

- Undersøg mere om influenten og produktet, og stil dig selv de kritiske spørgsmål, siger hun og tilføjer:

- Hvad ved en fodboldspiller for eksempel om tandblegemiddel? Skulle jeg ikke hellere spørge en tandlæge, inden jeg kaster mig ud i at bruge et tandprodukt, som jeg intet ved om?

Hvorvidt de skjulte reklamer påvirker dig negativt eller positivt, afhænger af, hvem du er, og hvilken situation du er i, forklarer Jesper Clement, der er lektor ved Copenhagen Business School og har forsket i forbrugeradfærd.

Men er du først blevet irriteret på produktet eller virksomheden, kan det have konsekvenser.

- Vi ved fra forskning, at hvis der er en negativ effekt, så kan den have negativ virkning på brandet, siger han og tilføjer:

- Så skjult reklame er lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det varmer i et stykke tid, men når vi opdager, at det ikke er en varme, der er behagelig, så får den modsat effekt.

/ritzau fokus/

  • Mobiltelefoni
    Når du scroller gennem Instagram-feedet på din telefon, er der stor sandsynlighed for, at du udsættes for skjult reklame. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket