Annonce
Bolig og livsstil

Sådan tackler du dit barns vredesudbrud

Man skal være klar i mælet og stå fast - og for alt i verden ikke vakle i sin beslutning. Gør man det, så fornemmer barnet en åbning og optrapper konflikten, siger psykolog. Foto: colourbox.com/Free

Som forælder må man bevare roen, stå fast på sin beslutning og lade være med at snyde eller aflede barnet, når det hyler og skriger i et vredesudbrud.

Skrig og råb som "dumme mor" eller "jeg hader dig".

Hvis dit barn kan finde på at reagere sådan, når du vil have dem med hjem fra børnehaven eller siger nej til slik i supermarkedet, så er der råd at hente.

For børns vredesudbrud skal tackles med ro og spejling, anbefaler psykolog Sussi Neergaard, der særligt arbejder med børn og familier.

- Jeg vil anbefale spejling, hvor man siger, jeg kan se, du er vred, jeg kan se, du synes, jeg er rigtig tarvelig nu. Så anerkender man barnets følelser og fortsætter så i øvrigt med det, man var i gang med, siger hun.

På den måde hjælper man barnet med at sætte ord på de følelser, det har. Og man går ind i konflikten i stedet for at snige sig udenom. For det går ikke.

- Rigtig mange prøver at aflede børnene og siger, så får du en is, eller prøv at se, der er en fugl. Her går forældrene ikke ind i konflikten, men prøver at aflede konflikten, siger Sussi Neergaard og fortsætter:

- Man skal være den voksne og sige, jeg kan godt se, du er vred, og du ville have leget lidt mere, og det kan jeg da godt forstå. Det er helt ok at blive sur, og nu går vi hjem, siger psykologen.

Derudover skal man undgå at lade vreden smitte af, så man selv bliver sur. Man skal bevare roen og ikke hæve stemmen, lyder rådet.

- Man skal ikke sige til barnet, du kan nok se, at mor bliver ked af det, når du siger, jeg er dum. Så sætter man sig ned på barnets niveau. Her skal man være den voksne, der viser overskud, siger hun.

For man skal ikke være så bange for at tage en konflikt med sine børn, det er faktisk altafgørende i opdragelsen.

- Når man siger nej til sine børn, så bliver man ikke uvenner med dem, så opdrager man dem til at forstå, at når jeg siger, vi skal hjem, så skal vi også hjem, siger Sussi Neergaard.

Så stå fast, er det korte og præcise råd. For børn er rigtig gode til at mærke, når de voksne vakler. Og mærker de en lille åbning, hvor en forælder er usikker på sin beslutning, så fortsætter de.

- Hvis de fornemmer, at du vakler og er usikker, så bliver de ved med at optrappe konflikten, indtil du finder ud af, hvordan du skal tackle situationen, siger hun.

Fakta: Bevar overblikket

- Tal stille og roligt til barnet.

- Brug spejling, hvor man anerkender og italesætter barnets følelser.

- Gå ind i konflikten i stedet for at aflede eller narre barnet.

- Bliv ikke selv vred, men vær den voksne, som har overskud.

Kilde: Sussi Neergaard.

/ritzau fokus/

  • Mobning forældre barn
    Man skal være klar i mælet og stå fast - og for alt i verden ikke vakle i sin beslutning. Gør man det, så fornemmer barnet en åbning og optrapper konflikten, siger psykolog. Foto: colourbox.com/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget