Der er flere grunde til, at vi fejrer sankthans, og så er der én myte, som ifølge en historiker skal aflives.
Vi spiser hveder før Store Bededag, and på mortensaften, og så fejrer vi sankthans dagen før Johannes Døberens fødselsdag.
- Det er de færreste til mine arrangementer, der præcis ved, at sankthans har noget med Johannes Døberen at gøre, vurderer sognepræst Bent Skovhus, der i 22 år har afholdt sankthans i Sædden Kirke i Esbjerg-bydelen Sædding.
- Men det er en del af folkefesten, at man ved, hvorfor man gør tingene, fortsætter han.
Sankthans fejres om aftenen den 23. juni, og for manges vedkommende indebærer det, at man samles med venner eller familier, spiser mad, ser bålbrænding, synger "Midsommervisen" og hører taler.
Og mens du står der rundt om bålet, kan du passende fortælle dine børn eller andre, hvad i egentlig har gang i år efter år.
Vi begynder ved folkekirken, hvor sankthans er det danske navn for Johannes Døberen, der var prædikant og ifølge Det Nye Testamente døbte Jesus.
Han spillede en vigtig rolle i bibelen, og derfor blev den 24. juni - altså dagen efter sankthansaften - Johannes Døberens helligdag, da der står i Det Nye Testamente, at han er seks måneder ældre end Jesus, som fejres den 24. december.
Og det er altså det, vi til dels markerer ved Sankt Hans.
Men folkefesten er også en generel fejring af midsommeren, lyset og årets korteste nat, som tilbage i den hedenske tid blev anset som værende særlig magisk.
Man mente desuden, at det onde var mere aktivt omkring midsommer, hvilket er her, hvor det, vi kender som sankthansbålet, kommer ind i billedet.
- Før den kristne tradition kom til, tændte man bål til midsommer for at holde det onde borte, forklarer Louise Nyholm Kallestrup, der er historiker og lektor med speciale i trolddomsforfølgelser ved Syddansk Universitet.
Det var først i begyndelsen af 1900-tallet, at man begyndte at sætte en dukke på bålene rundt i landet, og det er altså her, at den største myte ifølge Louise Nyholm Kallestrup opstår.
Det er nemlig ikke korrekt, at heksen blev sat på for at symbolisere henrettelsesbålet, som man frem til 1693 havde brugt til at henrette folk, der var anklaget for at være hekse.
I stedet kom traditionen med heksedukker på bålet hertil fra Tyskland.
- Når man satte en kludedukke på bålet, der forestillede en heks, var det ikke som sådan en fejring af, at man havde brændt hekse af engang, siger Louise Nyholm Kallestrup.
Sankthans var en helligdag frem til 1770, hvor den ligesom en række andre helligdage blev afskaffet med helligdagsreformen.
I 2020 blev en lang række sankthansarrangementer aflyst som følge af coronavirusset og forsamlingsforbuddet.
/ritzau fokus/