Annonce
Bolig og livsstil

Se mod Asien eller USA og giv julestegen nyt liv

Flæskestegen behøver ikke at være klassisk. Ifølge kok Claus Holm kan det give helt nye smagsoplevelser at søge mod USA. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der venter helt nye smagsoplevelser, hvis du tør eksperimentere lidt med julemaden.

Jul er lig med traditioner, og det gælder især maden, hvor flæskesteg og juleand er et sikkert hit i de fleste hjem.

Men overvejer du at skeje lidt ud og give stegen en anderledes smag i år, er der masser af muligheder.

Ifølge tv-kok Claus Holm kan du blandt andet søge inspiration fra USA og England, hvis du vil pifte din andesteg lidt op.

- Her elsker de at rubbe kødet. Det betyder, at man gnider krydderi ind i kødet, lyder det fra Claus Holm, som selv benytter fem forskellige krydderier, som blandes sammen i en skål og gnubbes på anden.

- Jeg bruger røget salt, kanelpulver, kardemomme, rosa peber og frysetørret bær som kirsebær eller solbær. Det skal være i forholdet en til en, og jeg plejer at bruge en lille håndfuld af hver ting, siger han.

Det kan lyde af meget, men det er meningen. Du må nemlig ikke være nærig med krydderiblandingen.

- Man kan stadig fylde anden med klassiske ting som løg, æbler og svesker. Men med den særlige rub får man en krydret and, fortæller han.

Ved flæskestegen skal du sigte efter en helt anden smag.

- Jeg kan godt lide en blanding af en spiseske røget salt, en teske kardemomme og tre nelliker, som skal på stegen, siger Claus Holm.

Du kan også lægge en masse smagsgivere til kødet under stegen - for eksempel salvie, hele fed hvidløg, halve citroner og salt.

Kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang foreslår at se mod øst, når du skal tilberede and eller flæskesteg.

- Begge dele er oplagte at trække i en asiatisk retning, fordi både and og svin klæder det asiatiske køkken. Hoisin sovs og five spice er perfekte at bruge på begge dele, siger hun.

Også ingredienser som fiskesovs, chili, lime og sukker passer godt til både and og gris.

Er du ikke frisk på at skeje fuldstændig ud, kan du nøjes med at give kødet et lille afbræk fra det helt traditionelle.

- Giver du flæskestegen rosmarin og nogle laurbærblade, holder du den næsten traditionel, siger Louisa Lorang.

Du kan også vælge at skeje ud på tilbehøret i stedet.

- Du kan stege æbler i æblemost og blande dem med den bitre radicchiosalat. Det giver et dejligt bittert og sødt modspil til den fede steg, siger hun og tilføjer:

- Når du fylder anden med æbler og svesker, kan du også fylde kommenskringler eller surbrød med kommen i. Det skaber en helt perfekt smag.

/ritzau fokus/

Det asiatiske køkken klæder både and og flæskesteg, mener kokken Louisa Lorang. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
  • Juletravlhed hos slagteren på Kultorvet i Københvan Julemad
    Flæskestegen behøver ikke at være klassisk. Ifølge kok Claus Holm kan det give helt nye smagsoplevelser at søge mod USA. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Louisa Lorang
    Det asiatiske køkken klæder både and og flæskesteg, mener kokken Louisa Lorang. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub