Annonce
Bolig og livsstil

Seks gode råd: Sig farvel til præstationsangsten

Gør op med din indre selvkritiker, og lav bevidste til- og fravalg. Sådan lyder rådene blandt andet fra chefpsykolog Ditte Charles til at slippe af med præstationsangsten. Foto: Free/Colourbox

Det er sundt at fejle, mener chefpsykolog, som opfordrer danskerne til at give slip på perfektionismen i en stresset hverdag.

Hvis man vil frem i livet, må man præstere. Sådan lader parolen til at lyde for det moderne samfund. Det handler om at være omstillingsparat på arbejdspladsen, robust i hjemmet og pletfri på de sociale medier. Der er ikke plads til fejl.

Konsekvensen er snigende stress for mange danskere, så hvordan lærer man at slippe præstationsangsten i en hektisk tilværelse?

Ditte Charles, der er chefpsykolog i Psykiatrifonden, giver seks gode råd.

1) Gør op med din indre selvkritiker

Erstat den selvkritiske stemme med en venlig og rummelig røst, der ser fejl som en naturlig del af livet.

- Mange mennesker, som har fået succes i livet, fortæller, at det, som har båret dem frem, har været at elske at lære at fejle. Det er der, man lærer allermest, forklarer Ditte Charles.

- Hvis man er bange for at fejle, kommer man let til at føle sig handlingslammet, og så får man ingenting gjort. Så man skal turde gøre det dårligt.

2) Lav bevidste til- og fravalg

Ifølge hende lever vi i et meget frihedsforherligende samfund, hvor vi helst vil holde alle muligheder åbne.

- Men hvis vi gør det, ender vi ofte med ikke at forpligtige os på noget. Og dermed bliver det på en måde livet, der fravælger for os, påpeger hun.

Derfor er det vigtigt at turde at vælge til og fra frem for at tro, man skal være god til det hele.

- Ellers bliver konsekvensen let, at man sjældent får sin sjæl med sig, påpeger Ditte Charles.

3) Du skal ikke kunne mere, end du kan

Rådet kan umiddelbart lyde banalt, men for mange danskere er frygten for ikke at slå til en naturlig følgesvend på eksempelvis arbejdspladsen.

- Omverdenen kan ikke forvente, man kan klare noget, man ikke har gjort sig erfaringer med. Så i stedet for at gå rundt i frygten er det vigtigt at turde række ud og overveje, hvem man kan få hjælp af til en arbejdsopgave, siger Ditte Charles.

- Man skal ikke tro, man kan eller skal klare alting selv.

4) Vær opmærksom på de ting, du har at være taknemmelig for

En lukket knytnæve. Sådan ynder chefpsykologen at beskrive nutidens præstationssamfund.

- Når man går i frygt for hele tiden at skulle præstere, bliver det let en meget anspændt og knyttet tilstand at færdes i.

- Så det at have en opmærksomhed omkring, hvad der kan få os til at være trygge i tilværelsen og åbne op som mennesker, er meget vigtig, siger Ditte Charles.

5) Plej dine nære relationer

I forlængelse heraf er gode venskaber et afgørende åndehul at have i en stresset hverdag, så man får plads til at sænke skuldrene og være sig selv i fordomsfrie omgivelser.

- Forskningen har vist, at det, der betyder noget for mennesker, når de ligger på deres dødsleje, ikke er, hvor mange penge de har tjent, eller hvilke jobs de har opnået, men hvilke relationer de har haft, fortæller Ditte Charles.

- Og det skal altså ikke være venner på Facebook, men en til tre virkelige venner, som man kan dele alt med og være uperfekt sammen med.

6) Kend dine værdier

Endelig bør man gøre op med sig selv, hvilket menneske man helt overordnet gerne vil være i tilværelsen, mener chefpsykologen.

- Så man også får sat tingene i perspektiv og tænker ikke kun i cv og offentlig fremtoning, men hvilke værdier man har som menneske.

/ritzau fokus/

  • Stress
    Gør op med din indre selvkritiker, og lav bevidste til- og fravalg. Sådan lyder rådene blandt andet fra chefpsykolog Ditte Charles til at slippe af med præstationsangsten. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster