Annonce
Bolig og livsstil

Skilsmisse: Den gode deleordning er fleksibel

Lad ikke økonomien spille en rolle, når I vælger ordning: Tænk på, at børnepengene går til jeres fælles barn og ikke til eksen, siger familieterapeut og konfliktmægler Bettina Vestergaard. (Modelfoto) Foto: Monkey Business Images/Free

Børns livssituation ændrer sig løbende, så evaluer deleordningen hen ad vejen, lyder rådet.

Syv-syv, ni-fem, ti-fire.

Mulighederne er mange, når det kommer til at dele børnenes tid efter en skilsmisse. Men hvad er den mest optimale for børnene?

Det er der ikke noget entydigt svar på, siger seniorkonsulent Bente Boserup fra Børns Vilkår.

- Det handler om mange ting. Hvem er barnet mest knyttet til, og kan forældrene finde ud af at samarbejde, siger hun og tilføjer, at det også afhænger af barnets robusthed.

For det er ikke nødvendigvis optimalt for barnet at bo syv dage hvert sted, hvis det har brug for stabilitet efter skilsmissen.

Men skal hun alligevel sætte ét ord på den gode deleordning, er det fleksibilitet.

- Kan forældrene samarbejde - også om at lave om på ordningen - er det bedst for barnet, fastslår Bente Boserup.

Barnets livssituation ændrer sig løbende, så vær klar til at kigge på, om ordningen fortsat fungerer for alle. Det kan sagtens være så ofte som en gang om året.

Familieterapeut og konfliktmægler Bettina Vestergaard, der til daglig rådgiver både forældre og børn hos Skilsmissekonsulenten, bakker op.

- Teenagere har nogle andre behov end små børn, så en aftale skal kunne reguleres, selv om forældrene synes, det er besværligt, siger hun.

Teenagere vil for eksempel have et større behov for at tilgodese deres egne interesser frem for forældrenes.

Hun råder samtidig til, at man ikke lader økonomien spille en rolle, når man vælger ordning. Er barnet primært ved den ene forælder, skal den anden typisk betale børnepenge.

- Her skal man lade være med at tænke, at man giver penge til sin eks, men tænke, at man giver penge til sit barn, siger Bettina Vestergaard.

Det kan også være en fordel at være fleksibel i forhold til "dine og mine dage". Det kan gøre hverdagen nemmere for barnet, lyder det fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

- Det kan være, at far henter fra ridning eller fodbold, selv om det er mors tur. Eller at mor lader barnet overnatte en ekstra gang hos far, fordi det lige passer bedst med vennerne, lyder det i SFI's skriv "Børn i deleordninger".

Er blækket på skilsmissepapirerne knap blevet tørt, så de sårede følelser endnu tåger for de rationelle beslutninger, kan man med fordel starte med en prøveordning, som kan laves om allerede efter tre-fire måneder.

- Uanset hvor meget eller lidt man har sit barn, så kommer man til at have perioder, hvor man vågner op, og barnet ikke er der. Det er konsekvenserne af en skilsmisse, pointerer Bente Boserup.

- Og det kræver tilvænning, fastslår hun.

/ritzau fokus/

  • Two Parents Fighting Over Child In Divorce Concept
    Lad ikke økonomien spille en rolle, når I vælger ordning: Tænk på, at børnepengene går til jeres fælles barn og ikke til eksen, siger familieterapeut og konfliktmægler Bettina Vestergaard. (Modelfoto) Foto: Monkey Business Images/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland