Annonce
Bolig og livsstil

Skovene bugner: Saml bog og agern til din egen have

Hvis agern de er grønne eller brunlige og glatte i overfladen, så er de sunde og klar til at blive sået hjemme i haven. Foto: Naturstyrelsen/Free

Træer er ikke bare flotte, men også klimavenlige - og du kan ganske gratis samle frø til at plante nye ege- og bøgetræer hjemme hos dig selv.

Drømmer du om en stor eg eller et par bøgetræer i hjørnet af haven, er det nu, du skal gå i skoven.

Du kan nemlig ganske gratis samle agern og bog i de statslige skove, som du kan kende på Naturstyrelsens røde pæle - og dette efterår er ekstra godt til formålet.

Sidste års varme og tørre sommer betyder nemlig, at både ege- og bøgetræer sætter ekstra mange frø i år.

- Når der er tørke, bliver træerne stressede og bruger derfor ekstra krudt på at sætte frø året efter for at sikre artens overlevelse, forklarer Leif Lyngsø, der er skovfoged hos Naturstyrelsen Himmerland.

Du skal dog regne med at få kamp til stregen af mus, egern, skovskader og skovduer, der også nyder godt af de mange ekstra agern og bøg. Men når det så er sagt, bør det være muligt at få en bunke frø med hjem.

- De ligger som mysli på skovbunden for tiden, siger Leif Lyngsø.

Når du har samlet det, du skal bruge - Naturstyrelsen anbefaler, at du holder dig til en håndfuld af hver - skal du tage direkte hjem, pille frøene ud og så dem ud i haven.

- Frøene skal dækkes med lige så lidt jord, som frøet er tykt - altså ikke mere end et par centimeter, forklarer skovfogeden.

Sørg for at have ryddet området for græs, og plant flere frø - med mindst 20 centimeters afstand imellem - hvis du vil være sikker på, at der titter en spire op til foråret.

- Og så skal man egentlig ikke gøre så meget mere. Vi går en våd sæson i møde nu, så det eneste, man skal sørge for, er, at området ikke gror til i græs igen - og måske vande lidt til forår og sommer, hvis det bliver meget tørt, siger Leif Lyngsø.

Frøene kan fint tåle både store regnmængder og frost. Sørg dog for, at du ikke planter træer et sted, hvor vandet løber ned og samler sig, for så kan frøene rådne.

Og så er det ellers bare at vente.

- Bog spirer med garanti til foråret, hvis ikke frøet er gået til. Agern kan springe et år over, så dukker det ikke op, skal man ikke opgive med det samme, siger Leif Lyngsø.

Regn med, at dine nye træer vokser 10-15 centimeter det første år - og derefter omkring 20 centimeter om året.

Har du plantet flere samme sted, kan du grave nogle af dem op og flytte dem efter det første år.

/ritzau fokus/

De tykkeste bog har en hvid spireklar nød indeni. Nogle bog kan til gengæld også være tomme, så tag en god håndfuld med hjem - eller prøv at skille nogle stykker ad, mens du står i skoven, så du får en fornemmelse af, hvordan de skal se ud, for at der er frø inden i. Foto: Naturstyrelsen/Free
  • AGERN
    Hvis agern de er grønne eller brunlige og glatte i overfladen, så er de sunde og klar til at blive sået hjemme i haven. Foto: Naturstyrelsen/Free
  • BØG
    De tykkeste bog har en hvid spireklar nød indeni. Nogle bog kan til gengæld også være tomme, så tag en god håndfuld med hjem - eller prøv at skille nogle stykker ad, mens du står i skoven, så du får en fornemmelse af, hvordan de skal se ud, for at der er frø inden i. Foto: Naturstyrelsen/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland