Der kan være sammenhæng mellem brug af sociale medier og forekomsten af ensomhed og depression. Det viser et nyt studie.
Facebook, Snapchat og Instagram.
De tre sociale medier - som bliver brugt af milliarder af mennesker verden over - er i en ny undersøgelse under lup for, om de kan forbindes med følelsen af ensomhed og depression.
I et amerikansk studie fra University of Pennsylvania, som bliver offentliggjort i Journal of Social and Clinical Psychology i december, konkluderer forskerne, at der kan være en sammenhæng.
Studiet er lavet på 143 universitetsstuderende, som blev tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe skulle skære det daglige forbrug af Facebook, Snapchat og Instagram ned til ti minutter om dagen per platform.
Den anden gruppe - kontrolgruppen - skulle forsætte deres normale brug.
Studiet viser, at gruppen, der skulle sænke deres brug til ti minutter om dagen per platform, rapporterede lavere niveauer af ensomhed og depression.
Søren D. Østergaard er professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og forskningsleder på Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.
Han finder resultaterne interessante, men mener dog ikke, at studiet har påvist en årsagssammenhæng mellem nedsat brug af sociale medier og reduceret ensomhed og depression.
Det skyldes, at forsøgsdeltagerne godt vidste, at de deltog i et forsøg, og derudover vidste, hvilken forsøgsgruppe de tilhørte. Og det kan have påvirket deres besvarelse på de spørgeskemaer, der blev brugt til at måle depression og ensomhed under studiet, forklarer professoren.
- Det forekommer ret sandsynligt, at deltagerne i gruppen, der fik instruktion om at skære brugen af sociale medier ned, har rapporteret mindre ensomhed og depression end kontrolgruppen, fordi de har "regnet ud", at det var det ønskede fund.
- Derfor er studiets resultater ikke nødvendigvis en konsekvens af den nedsatte brug af sociale medier, men kan skyldes det anvendte forskningsdesign, forklarer Søren D. Østergaard.
Der kan dog godt tænkes, at der er en sammenhæng mellem brugen af sociale medier og tendens til ensomhed og depression. Det kan man bare ikke konkludere på baggrund af studiet.
- Når det er sagt, så skulle det ikke undre mig, hvis brugen af de sociale medier vitterligt er skadelig for vores psykiske helbred, siger Søren D. Østergaard.
Indholdet, man ser på de sociale medier, er ofte toppen af hverdagens kransekage. Det er de vellykkede kager, den dyre restaurantmiddag og de velklædte børn - før der er pletter på tøjet.
Og det kan man komme til at sammenligne med det brede udsnit af ens egen hverdag - som også inkluderer havregrød, leverpostejmadder og beskidt vasketøj.
- I den daglige brug af de sociale medier er vi formentlig ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, at andre brugeres profiler er sammensat af nøje udvalgte glansbilleder. Derfor kan der - i hvert fald teoretisk set - opstå et systematisk og uberettiget mindreværd blandt brugere af de sociale medier.
- Det er ikke svært at forestille sig, at dette kan have en toksisk effekt på den psykiske folkesundhed, siger Søren D. Østergaard.
Han tilføjer, at studiet kunne være en lejlighed til selv at eksperimentere med, om det kunne have en positiv effekt at skrue ned for brugen af sociale medier.
- Hvis man synes, at man får øget psykisk velvære ved at bruge de sociale medier mindre, så var det jo oplagt at holde den kurs, foreslår professoren.
/ritzau fokus/
-
Det kan være en idé at eksperimentere med at skrue ned for brugen af sociale medier og så selv vurdere, om det har gjort noget for ens psykiske velvære, råder professor Søren D. Østergaard. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
