Det kan være en kunst at sige et par bevingede ord til sit barns konfirmation. Den gode konfirmationstale er konkret, kærlig og kræver forberedelse.
"I dag træder du jo ind i de voksnes rækker..."
Det kan være fristende at ty til de store floskler, når konfirmationstalen skal nedfældes til ens festklædte søn eller datter. For hvad rummer den gode konfirmationstale i grunden? Og hvordan griber man skriveriet an?
- En konfirmationstale skal indeholde et oprigtigt ønske om at ville noget. Man skal prøve at se det som en anledning til at få sagt nogle kærlige ting til barnet, fortæller Martin Fehr Therkildsen.
Han er uddannet retoriker og skrev speciale om netop konfirmationstaler, hvor formålet blandt andet var at undersøge, hvilke kendetegn der gør sig gældende i talerne.
- Typisk for konfirmationstaler er, at der er meget personkarakteristik, hvor man fokuserer på, hvad det er for et menneske, som bliver konfirmeret. Det kan for eksempel være, at barnet er glad for sport eller elsker at tegne, og så fremhæver man det, siger Martin Fehr Therkildsen.
- Det handler også om, at barnet er relativt ungt på det her tidspunkt, så der er grænser for, hvor meget man kan fortælle af livsbegivenheder.
Den gode konfirmationstale bør ikke desto mindre rumme konkrete beskrivelser eller anekdoter fra konfirmandens opvækst, så barnet mærker, at forældrene har været opmærksomme forældre. Det mener børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
- Man kan for eksempel tage udgangspunkt i en bog og fortælle: "Da du var lille, var én af dine yndlingshistorier "Den lille prins", og der er jo også lidt "Den lille prins" i dig, for du er så god til at drage omsorg for andre", foreslår hun.
- Så bliver talen meget kærlig og nærværende, og man får samtidig fortalt noget om, hvem barnet er.
For mange konfirmander er den store dag imidlertid også en påmindelse om, at kærligheden mellem mor og far brast undervejs i barnets opvækst. Så hvordan tackler man konfirmationstalen som skilsmissefamilie?
- Den gode tale tager udgangspunkt i, hvem hovedpersonen er, og det betyder, at emner som skilsmisse eller far og mors forhold til hinanden ikke er noget, man bør tale om til en konfirmation, siger Margrethe Brun Hansen.
- Den dag er man der for at hylde, nyde og sige tillykke til sit barn.
Skal elefanten i rummet benævnes, kan man eksempelvis gøre det ved at fortælle om de rejser, man i tidens løb har haft som familie, anbefaler hun.
- Det kan være en god idé, hvis man er skilt, for så får man draget nogle gode minder ind i talen fra det familieliv, man engang havde, siger Margrethe Brun Hansen.
Og så kræver den gode konfirmationstale ikke mindst forberedelse. Som en tommelfingerregel tilråder Martin Fehr Therkildsen derfor, at man senest bør begynde på taleskrivningen, når man kan se vejrudsigten for konfirmationsdagen.
- Jeg synes, det er vigtigt, man sørger for at få den der aften, hvor man drikker et glas rødvin og giver sig selv tid og rum til at få skrevet tingene ned. Det skal ikke overstås på et kvarter på vej hjem i bussen fra arbejde, siger han.
Den betragtning er Margrethe Brun Hansen enig i. Den store dag er nemlig andet end gaver og gysser for de unge konfirmander.
- Børnene vil kunne huske deres konfirmation mange år efter, og talerne betyder faktisk meget for dem, selv om man måske tror, det for de unge mest er en pengefest, fastslår hun.
Fakta: Tip til den gode konfirmationstale
- Sørg for, at talen er kærlig og konkret.
- Fokuser på de positive egenskaber, konfirmanden har som person.
- Krydr talen med sjove anekdoter, så længe de ikke er pinlige for konfirmanden.
- Gør ikke talen for lang - mellem syv og ti minutter er en passende længde.
Kilder: Martin Fehr Therkildsen, Margrethe Brun Hansen.
/ritzau fokus/
-
Velkommen i de voksnes rækker. Der er klichéer nok at forfalde til, men de unge konfirmander vil gerne have en kærlig og sjov konfirmationstale fra deres forældre, siger to eksperter. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/Arkivfoto
