Annonce
Bolig og livsstil

Smerter i ryg og knæ kan begynde i fødderne

Forkert fodstilling kan sætte sig som smerter i blandt andet lænden, skuldrene, nakken eller lægmusklerne, siger ortopædskomager Arthur Rud Knudsen. (Arkivfoto) Foto: Free

Det slider på kroppen, hvis fødderne ikke fungerer som et ordentligt grundlag og afsæt. De rette sko kan afhjælpe problemerne.

Når du løfter tæerne, så sker der faktisk en hel del - og langtfra kun i din fod. Musklerne er nemlig forbundet hele vejen op til din tunge.

Og kroppens fundament - fødderne - kan spille en rolle for smerter, der sidder nogle helt andre steder.

- Går man forkert på fødderne, går det hele vejen op gennem kroppen, fortæller Arthur Rud Knudsen, som er ortopædiskomager og klinisk konsulent i sundhedsvirksomheden Sahva.

Det hænger sammen med muskelfascierne, som kan sammenlignes med en strømpe rundt om musklen.

Muskelfascierne er forbundet som perler på en snor - og derfor kan den ene muskel have stor betydning for den anden.

- Står man forkert på foden, så hiver man forkert i de muskler. Og også i skelettet. For det meste vil det gå ud over lænden, skuldrene, nakken eller lægmusklerne, siger Arthur Rud Knudsen.

Når du går helt almindeligt, bruger du faktisk næsten samtlige muskler. Og derfor kan det være en god idé at få en til at se på, hvordan du egentlig går.

Det er rigtig svært selv at se, om man går på en uhensigtsmæssig måde, forklarer han. Det kan man gøre ved at få en til at studere en bagfra, mens man går.

Og hvis gangen eller fodstillingen virker uharmonisk, kan det være indikation på problemer. Her bør man få en professionel til at lave en ganganalyse.

Sådan lyder rådet fra Pia Bondorph, som er fodterapeut i Klinik for Fodterapi og fagkonsulent hos Danske Fodterapeuter.

- Hvis du afbalancerer og udligner ved hjælp af skoene, så får du en helt anden gangafvikling, siger Pia Bondorph.

Den professionelle kan rådgive om, hvilken type af sko der kan være med til at afhjælpe og udligne eventuelle problemstillinger i foden.

Arthur Rud Knudsen sammenligner foden med en fjeder. Når den fungerer, som den skal, så hjælper den til at sparke os videre - skridt for skridt.

Men virker fjederen ikke, som den skal, så opstår balladen.

- Hvis man falder ned i svangen, så kommer leddene og mellemfoden til at ligge forkert i forhold til hinanden, og så låser de, siger Arthur Rud Knudsen og tilføjer:

- Så skal man bruge mere kraft, og det går ud over muskler og led.

/ritzau fokus/

  • nakkesmerter, piskesmæld, skulder, nakke, skadet, smerter, forsikring
    Forkert fodstilling kan sætte sig som smerter i blandt andet lænden, skuldrene, nakken eller lægmusklerne, siger ortopædskomager Arthur Rud Knudsen. (Arkivfoto) Foto: Free
Annonce
Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt